Menu Luk

3 Oscar-nomineringer til 'Flugt'

De tre Oscar-nomineringer til ‘Flugt’ er ikke bare en sejr for holdet bag filmen, men også en triumf for den danske filmbranche, lyder det fra Filminstituttets internationale afdeling

‘Flugt’ af Jonas Poher Rasmussen skrev international Oscar-historie tirsdag eftermiddag, da den som den første film nogensinde blev nomineret i kategorierne for dokumentar, animation og internationale film.

Læs også:  Oscar 2022: Store overraskelser ved Oscar-nomineringerne

Se ‘Flugt’ på DR.TV

Den animerede dokumentar om Amin, der må forlade sit hjem i Afghanistan på en farefuld rejse mod sikkerhed i Skandinavien i 1990’erne, skal repræsentere Danmark sammen med Martin Strange-Hansens kortfilm ‘On My Mind’, når prisuddelingen løber af stablen 27. marts. 

“‘Flugt’ er indbegrebet af en god Oscar-film, der både mestrer det kunstneriske håndværk og en bred publikumsappel på tværs af landegrænser, som de tre nomineringer tydeligt understreger. Det er lykkedes for filmen at behandle et højaktuelt tema om at være på flugt og samtidig sætte et menneskeligt ansigt på skæbnerne bag overskrifterne,” siger Jacob Neiiendam, leder af Filminstituttets internationale afdeling. 

Læs også:  Robert Prisen 2022 – Her er alle Robert-vinderne

Kilde: dfi.dk

Trailer: