I dag er 55 år siden, at gangsterfilmen ‘Bonnie and Clyde’ fik premiere i Danmark. Sølle 26.948 biografbilletter blev der solgt i Danmark i 1968 til filmen. 

Man kan rolig sige, at der er tale om en filmklassiker, og deres historie er også en film værdig. Bonnie og Clyde er nok det mest berygtet og elskede forbryderpar, som er gået over historien. De rejste rundt på Texas veje under Depressionen som helte på flugt fra politiet. 

Men hvem var Bonnie and Clyde ?

Bonnie Elizabeth Parker og Clyde Chestnut Barrow er et berygtede og elskede par fra USA. De var i starten af 20erne, da de i 1930’erne blev berygtede over hele USA for en serie af røverier mod provinsbanker og købmandsbutikker, men medierne dyrkede Bonnie Clyde, hvor de skiftevis elskede og hadede dem. Det gjorde dem til ikoner og kendisser i hele USA. 

Bonnie og Clyde overskyggede deres mere professionelle kolleger i pressen. Historierne om Bonnie og Clyde gav stof til sensationelle artikler, som var med til at øge salget for aviser i den hårde tid under Depressionen.

I starten blev Bonnie og Clyde fremstillet som et par unge, frie og forelskede eventyrlyster. Dette billede blev dog ændret med tiden.

Hvorfor elskede amerikanerne Bonnie og Clyde
Den store dyrkelse af Bonnie og Clyde skal ses i forlængelse af Depressionen og den udbredte fattigdom. De blev et billede på det anarkistiske og lovløse liv på landevejen, som skabte drømme om frihed og lette penge hos almindelige mennesker. Det stod i stor kontrast til det hårde liv i slummen med arbejdsløshed og ufaglært arbejde.

Den store sympati, som Clyde og Bonnie havde fra den bredde befolkning skyldes deres rebelske adfærd over for politiet. Mange fattige anså politiet som en uretfærdig myndighed.

Den 1. april 1934 vendte den amerikanske befolkning sig imod Bonnie og Clyde. Det skete efter, at Barrow-banden skød og dræbte to betjente. Den ene var kun 24 år gammel og havde første dag på jobbet. Pressen blæste historien op, og mediernes skildring ændrede sig fra romantiske rebeller til nådesløse og hårdkogte kriminelle.

Bonnie og Clydes historie, deres symbolværdi som repræsentanter for en marginaliseret underklasse af fattige og socialt udstødte samt deres tidlige og dramatiske død, forvandlede dem fra to tilfældige amerikanske desperados til to udødelige ikoner. De er gået over i historien som et stærkt symbol på unge rebeller, der skyder fra hoften, byder ordensmagten trods og undslipper det hele med hvinende bremser og pengesedler flyvende efter sig.

Bonnie og Clyde var sammen til sidste øjeblik
Bonnie har et kort over Louisiana bredt ud på skødet. Det hviler på hendes røde kjole. Clyde har for en gangs skyld ladet solbrillerne ligge på instrumentbrættet – de har morgensolen i ryggen.
Parret er kun få kilometer fra deres skjulested, et forladt hus tæt ved byen Gibsland i det nordlige Louisiana. På begge sider af landevejen er der store buske, men udsynet er godt.
Clyde kører stærkt, som han har for vane – næsten 120 kilometer i timen. Motorens lave brummen stiger til et brøl, da de forcerer en bakketop.
Længere fremme på vejen får det unge par øje på en lastbil, som ser bekendt ud. Clyde sagtner farten.
Lastbilen mangler det ene forhjul, men føreren er tilsyneladende ikke i nærheden. Clyde ser sig søgende omkring, mens bilen triller frem. Han får øje på noget i buskadset. Det er en geværmunding.
Pludselig springer seks betjente frem, og i løbet af få sekunder er bilen og Bonnie og Clyde gennemhullet af kugler fra pistoler og haglgeværer.
Motoren kører stadig, da betjentene forsigtigt nærmer sig bilen, som nu ligger næsten væltet i grøften. De sidste kugler bliver sendt af sted mod bilen, inden betjentene ser ind gennem de sønderskudte ruder. Geværerne bliver sænket. Jagten er forbi…

Drabene på Bonnie Parker og Clyde Barrow den 23. maj 1934 var kulminationen på en lang og dramatisk jagt på historiens mest berømte kriminelle par. Gennem fire år havde myndighederne i Texas forsøgt at få fat på de to gangstere, der var eftersøgt for røveri, kidnapning og mord.

Hvis ikke deres historie og liv er en film værdig, ja så ved jeg ikke rigtig….. 

Der er lavet mange film og serie om makkerparret, men Jeg vil anbefale den originale film  med Warren Beatty, Faye Dunaway, Gene Hackman af Instruktør: Arthur Penn