Menu Luk

Den vilde robot

Anmeldt af Mille Lau

… Når ens største styrke er at hjælpe

DreamWorks lancerer denne nyhed lige i rette tid til efterårsferien. Filmen handler om en robot, der strander på en ø, der er beboet af alverdens dyr som findes i skoven. Odderne er nysgerrige på hvad det er for en tingest, og en kommer til at aktivere den stakkels robot. Den er kun programmeret til menneskenes verden så forstår ikke dyresprog. Det gør at alle dyrene flygter når robotten kommer for at præsentere sig, og fordi den blot vil hjælpe, som den er kodet til. Rozzum 7134 er virkelig kommet på afveje, men efter at have indstillet læringsmodulet, begynder en tid hvor dyrene kommer til hende og med tiden er dyrenes sprog blevet en del af programmeringen. Selvom Roz, som robotten kalder sig, forsøger at tilpasse sig livet på øen, så er den stærke programmering til at yde upåklagelig service, med til at finde ind til den mekaniske kerne da en rede bliver ødelagt og kun et enkelt æg overlever. Roz gør det til sin mission at redde ægget, men det er lettere sagt end gjort når Roz ikke kender til øens farer. Efter at ræven Fink der ellers var på jagt efter ægget, finder ud af de har brug for hjælp til de opgaver det kræver for at holde en gæslinge unge i live. Blanknæb som ungen kommer til at hedde, knytter sig til Roz, og det bliver hendes mission at få ungen med på fugletræk så han har en chance for at kunne overleve vinteren. Vinteren på øen er ikke nem, og mange dyr har ikke klaret de forgangne år, men det vil Roz også gerne lave om på.  Men lykkedes hendes mission ?

Det er virkelig en sød historie som fænger i alle aldersgrupper, og som jeg personligt synes rør nogle virkelig spændende emner som man efter filmen let kan tale med børnene omkring. Feks. Det rige dyreliv, og hvordan det pludselig kan forsvinde. Hvis de er lidt større, så er der også noget i hele AI teknologien man nemmere kan tage hul på.

Manden bag filmen Chris Sanders, er kendt for film som “Sådan træner du din drage” og “Croods” – Denne gang filmatiserer han Peter Browns bestseller bøger om den vilde robot, som jeg er sikker på også filmmæssigt bliver til en film serie. Chris Sanders laver animationsfilm der er så fine og tydelige i deres udtryk. Jeg er vild med hans stil og at han giver hver film sit personlige præg.

I dag så vi den på dansk, men jeg er sikker på at den havde haft endnu mere succes på originalsproget, selvom de danske stemmer gør det rigtig fint, og sangene også er udført ganske glimrende.

Efteråret gør at vi igen med god samvittighed kan hygge indenfor og besøge biograferne igen, og hvis man har børn i flere aldersgrupper, så vil jeg anbefale denne film, for den spænder bredt.
Vores datter var vild med handlingen, og blev grebet af filmen fra begyndelsen, og ikke på noget tidspunkt var der en snert af kedsomhed eller uopmærksomhed, tværtimod blev vi prikket på armen for at blive mindet om flere dele i handlingen hvis vi skulle have glemt det på mindre end to minutter.

Filmen får fem stjerner ud af seks mulige.

Trailer:

Title: Den vilde robot

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Instruktør: Chris Sanders

Danske stemmer: Maria Lucia Heiberg Rosenberg (Roz), Benjamin Kitter (Fink), Bertil Karlshøj Smith (Blanknæb), Claus Bue (Langhals), Andrea Øst Birkkjær (Vontra), Samson Ekander Munch (baby Blanknæb), Dick Kaysø (Torn), Kasper Leisner (Tordenkile), Karoline Hamm (Snedun), Sigurd Philip Dalgas (Pirk), Salomon Stampe (Stridfejr), Sylvester Neye (Skræppenfelt)

Genre: Animation, Adventure

Længde: 1 t 42 min

Premiere:  3. Oktober 2024