Forfatter: Mille Lau Hansen

Blev spurgt på vej ud af biografdøren om den var en biograftur værd at se igen, og jeg kan kun sige JA! Jeg var mere med i filmen end sidste gang, og der er altså mange ting som man ikke lige så i første omgang, men det gjorde også at der blev spillet dobbelt på følelserne, for man vidste hvad der ville ske i hovedtræk, men alle detaljerne gjorde bare endnu mere indtryk.

Fem krigere som for længst har været afsted på den sidste udstationering skal forsøge at kuppe en sydamerikansk narkobaron. Det sidste de skal lave, for så at kunne leve af pengene resten af deres liv. Den overordnede plan virker til at være rimelig ligetil, men man bliver ikke forbavset over at det ikke altid er sådan tingene udvikler sig. For hvis det virker for godt til at være sandt, så er det det som regel også.

Skuespillet og hovedrolleindehaverne er der ikke noget at sætte en finger på, begge dronninger Mary spillet af Saorse Ronan og Elizabeth spillet af Margot Robbie gør det suverænt. For samtidig med den bitre strid så har de faktisk også en fascination for den anden, og dennes livsbeslutninger. Begge er de ivrige efter at forene kongerigerne, men på deres egne vilkår, og uden at gå på kompromis.

Vi ved allesammen hvordan alting kan vende op og ned på et splitsekund, derfor er det også med det perspektiv jeg ser den sande historie om Amberley Snyder. Am er en unge pige som er meget optaget af sin ridning på familiens ranch i Utah, og hun har kæmpe potentiale til at blive en af de bedste rodeoryttere. Vi ser en VINDER som har et kæmpe konkurrencegen, og man er ikke ikke i tvivl om at det er på en hest hun hører til.

Jeg er fan!

Filmen er fantastisk, skuespillet er fantastisk og historien er skildret fantastisk. Vi har her at gøre med en film der sætter fokus på ligestilling, og ikke bare perspektivet om at kvinder skal have samme rettigheder som mænd, eller samme vilkår men i særdeleshed også omvendt.

Vi møder Ruth som er blevet optaget på Harvard, og ser hvordan hun er omringet af mænd der har fået plads på jurastudiet. Mens hun sidder der og kigger sig rundt for at finde flere af sit eget køn, er det slående at vi i 1956 kun havde haft jurastudiner på Harvard i seks år, og på hendes årgang var de ni kvinder.

Denne romantiske komedie er netop haft premiere på Netflix, og hvis du vil se en film som man ikke lige skal tænke så meget over, så er denne et rigtig godt bud.

Introen er en hyldest til Pretty Woman, som er en af mine absolute yndlingsfilm, så filmen lægger rigtig godt fra land. Vi finder hurtigt ud af hvorfor Natalie spillet af Rebel Wilson, ikke er fan af romkom’s altså romantiske komedier og man forstår hende på en måde godt.

Natalie tror ikke på kærligheden, og vi ser hvordan hun bliver set ned på, på sit job som Arkitekt. Hun er egentlig den som har ret meget at sige, men lader sig underkue af de andre på kontoret, fordi hun ikke har selvtillid og det bliver også hendes mission senere i filmen.

Den her anmeldelse var vildt svær at skrive, for jeg var bange for at den blev for rodet, og at jeg glemte nogle vigtige detaljer, uden at ville afsløre for meget af handlingen.

Først vil jeg nævne at vi i denne film ser samarbejdet mellem James Cameron og Jon Landau, og de har produceret en helt fantastisk film, som handler om livet på jorden 300 år efter syndefaldet hvor alle unødvendige skabninger blev udryddet. Vi er 500 år ude i fremtiden, men teknologisk er vi på niveau med nutiden, bare med langt mere viden og robotteknologi. Vi er bagud på alle de år fordi menneskerne på jorden har skulle bygge sig selv op igen. Robert Rodriguez har været instruktør på den, og vi får en vanvittig gennemarbejdet film fra ham. Der er kælet for alle detaljer, og jeg sad med en følelse af at de hver især har sat deres helt eget fingeraftryk.