Anmeldelse:

Den her anmeldelse var vildt svær at skrive, for jeg var bange for at den blev for rodet, og at jeg glemte nogle vigtige detaljer, uden at ville afsløre for meget af handlingen. 

Først vil jeg nævne at vi i denne film ser samarbejdet mellem James Cameron og Jon Landau, og de har produceret en helt fantastisk film, som handler om livet på jorden 300 år efter syndefaldet hvor alle unødvendige skabninger blev udryddet. Vi er 500 år ude i fremtiden, men teknologisk er vi på niveau med nutiden, bare med langt mere viden og robotteknologi. Vi er bagud på alle de år fordi menneskerne på jorden har skulle bygge sig selv op igen. Robert Rodriguez har været instruktør på den, og vi får en vanvittig gennemarbejdet film fra ham. Der er kælet for alle detaljer, og jeg sad med en følelse af at de hver især har sat deres helt eget fingeraftryk.

Doktoren Ido spillet af Christoph Waltz gennemgår skrotpladsen for reservedele til dem som kommer til skade som krigsjæger eller i det prestigefyldte Motorball løb, hvor hovedpræmien er turen til Zalem. Den eneste måde at komme til den hemmelighedsfulde jernby på. Der på pladsen blandt en masse skrot, finder han hovedet af en cyborg, og han tager hende med hjem til sin praksis.

Her sammensætter han hende med en krop, som har de fineste detaljer. Man er slet ikke i tvivl om at han føler sig knyttet til den krop, og at han har lagt mange timer i at få den udviklet. Han viser sin passion som doktor og god håndværker, ved at lappe en masse sammen med sine reservedele fra skrotpladsen. Han gør det for de midler som de sårede har, bla. nogle appelsiner. 

Da den unge Cyborg vågner, har hun ingen minder om sit liv før, og det bliver en personlig kamp at få sin hukommelse tilbage. Det bliver også historien om hvordan hun er endt på skrotpladsen, for hun må være fra jernbyen, som hænger højt over hendes nuværende placering. Hun vil gøre ALT for at komme derop igen, for fascinationen for det ukendte overvinder den lille snert af fornuft, som hun intuitivt har. Men hva’ ligger der mere i hendes indre kamp?

Der er mange underliggende historier, så man får et godt kendskab til de medvirkende roller, og der er en fin rød tråd igennem filmen, som virker utrolig godt som publikum. Jeg glemte faktisk undervejs at Alita ikke var et rigtigt menneske, – Hun er utrolig virkelig, og som hendes mandlige modstykke også nævner i filmen, så er hun mere menneske end de mennesker han kender.

Er helt sikker på at vi kun har set begyndelsen, så mon ikke vi snart får en melding om at vi har en efterfølger på vej. Jeg vil sætte kryds i kalenderen, så vi kan komme tilbage og opleve Alita’s kamp for menneskeheden, og det bliver selvfølgelig i IMAX 3D næste gang også.