JAGTEN PÅ JULENS MAGI
I traileren møder vi Marie, som til sin store overraskelse opdager den lille, klodsede nisse
Stumpe på sit værelse midt om natten. Opdagelsen sætter gang i et hæsblæsende
juleeventyr, for Julemanden og hans nisser sætter alt ind for at forhindre, at deres hemmelige
værksted bliver afsløret for menneskene. Samtidig må Marie forsøge at overbevise sin travle
og skeptiske far om, at Julemandens værksted faktisk findes – for kun hvis faren genfinder
troen på julen, kan familien samles og fejre den sammen.
I traileren møder vi desuden et stjerne-cast i stemmerne til denne julefortælling: Vicki Berlin,
Sebastian Jessen og Cyron Melville i nisserollerne, Birgitte Raaberg som Farmor og Niels
Olsen i rollen som selveste Julemanden.
Filmen er baseret på Julemandens værksted (Julenissens Verksted) af Thorbjørn Egner,
skaberen af Folk og røvere i Kardemomme by, og den norske original er instrueret af Rasmus
A. Sivertsen i samarbejde med Mette Tange, som sidder i instruktørstolen på den danske
version. Publikum kan desuden glæde sig til et stærkt hold af velkendte danske stemmer, der
puster liv i figurerne – heriblandt Niels Olsen, Birgitte Raaberg, Cyron Melville og Vicki Berlin.
Handlingen
Maries far har fået nyt job i radioen og har så travlt, at der hverken er tid til julehygge eller
traditioner. Han mener desuden, at Marie for længst er blevet for stor til ønskelister og
julemagi. Men da Marie kort før jul overraskende opdager en ægte nisse på sit værelse, som
efterlader sin vante som bevis, beslutter hun og hendes bedstemor sig for at gøre alt hvad de
kan for at genfinde farens juleglæde.
Sammen drager familien ud i nissens fodspor på jagt efter julemandens værksted – faren for at
bevise at nisser ikke findes – og Marie for at bevise, at de gør! Missionen bliver dog alt andet
end let, for den snedige nisse vil gøre alt for at beskytte det hemmelige værksted og undgå at
blive afsløret
Premiere: 12. november 2026