Menu Luk

Spirillen

Anmeldt af Mille Lau

 

“Vender tilbage mere levende end nogensinde”

Tegneseriefiguren er en klassiker, og netop denne ikoniske karakter vender tilbage i denne skøre live‑action udgave, som tager alle os voksne tilbage til de gode gamle spiril‑dage. Der er noget helt særligt ved at se den gule tornado igen – både fordi den vækker minder, og fordi filmen faktisk formår at fange den energi, vi husker fra tegneserierne.

Der er mange lag i filmen og en masse, som kun os voksne forstår. Det giver hele familien en filmoplevelse, hvor både børn og voksne får noget at grine over. Børnene får tempo, farver og kaos – og vi voksne får de små stikpiller, referencer og den humor, der ligger gemt mellem linjerne.

De originale skuespillere
Filmen står stærkt på grund af den franske cast, som virkelig leverer varen. Philippe Lacheau er perfekt som David, Élodie Fontan giver varme som Tess, og Jamel Debbouze er som altid et komisk energibundt. Tarek Boudali og Jean Reno fuldender holdet – Reno med sin rolige tyngde, der får selv de mest skøre scener til at fungere.

De danske stemmer
Og så skal vi altså huske de danske stemmer, for de gør en kæmpe forskel i den danske version. Her er det et virkelig stærkt hold, der løfter filmen: Sigurd Le Dous, Katrine Greis‑Rosenthal, Baldur Kjartansson, Mark Le Fevre, Carsten Svendsen, Laus Høybye, Alexandre Willaume og Niels Ellegaard – plus flere. De rammer både tempoet, humoren og den varme, som Spirillen kræver, og de får figurerne til at føles lige så levende og skøre på dansk, som de gør i originalen. Det er tydeligt, at der er tænkt over casting og tone, og det gør den danske version lige så underholdende som den franske.

Fire stjerner for underholdning
Alt i alt er Spirillenen film, der leverer præcis det, den lover: ren underholdning. Den er skør, farverig, nostalgisk og fuld af energi. Den får fire stjerner for underholdning, fordi man simpelthen sidder og hygger sig hele vejen igennem – uanset om man er barn eller voksen.

Trailer:

Title: Spirillen

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Philippe Lacheau

Manuskript: Julien Arruti, Alain Chabat, Pierre Dudan

Skuespillere: Philippe Lacheau, Jamel Debbouze, Tarek Boudali, Élodie Fontan, Julien Arruti, Alban Ivanov, Jean Reno m.fl.

Danske stemmer: Sigurd Le Dous, Katrine Greis‑Rosenthal, Baldur Kjartansson, Mark Le Fevre, Carsten Svendsen, Laus Høybye, Alexandre Willaume, Niels Ellegaard m.fl.

Genre: Familiefilm & Animation,

Længde: 1 t 49 min

Premiere:  27. August 2026