WILDWOOD

Wildwood’ er en biograffilm for alle, som kan lide fantasy med fart over feltet.

‘Wildwood’ er baseret på Colin Meloys bog fra 2011. Den har denne anmelder ikke læst. Derfor ser jeg kun filmen, som den fremstår, uden at gå ind i, hvor tæt bog og film ligger op ad hinanden.

Selve historien er et stykke fantasy. Den handler om Prue McKeel (stemmeskuespiller Peyton Elisabeth Lee). Hun skal passe sin lillebror en dag. Forældrene siger, at hun ikke må tage ham med udenfor, og at de skal blive hjemme. Hun hører ikke efter. Lillebroren forsvinder på en legeplads, da hun står og taler med Curtis (stemmeskuespiller Jacob Tremblay). Nu opstår der panik, og Prue og Curtis begynder at lede efter ham. Det leder dem hen til den mørke og Den Uigennemtrængelige Vildmark, som på engelsk hedder ‘The Impassable Wilderness’. De er nødt til at finde en vej igennem efeuen. På den anden side møder de en ukendt verden. Alt har en vis magi over sig, som for eksempel talende dyr. Der opstår kaos og ballade, som de er nødt til at forholde sig til. Hvordan det udspiller sig, må man ind og se filmen for. Historien indeholder desuden spændende temaer som loyalitet, familie, mennesket og naturen, det at finde sin sande identitet og spørgsmålet om, hvordan et samfund styres på godt og ondt.

Et spørgsmål rumsterede i mine tanker under filmen. Hvorfor er denne film lavet i stop-motion? Ifølge de oplysninger, jeg har kunnet finde, er der et par ting at nævne. For det første er filmen produceret af LAIKA Studios. Det er et verdensførende stop-motion-filmselskab med mange år på bagen. De vil med denne film vise og holde fast i deres håndværk. Så det er deres hyldest til det menneskelige arbejde med en film i denne tid, hvor kunstig intelligens har stor indpas. De vil vise en dybde, realisme og stoflighed, som en computeranimeret film ikke kan. Arbejdet med filmen har taget flere år. Det viser sig, at filmen er den længste af sin slags, hvor brugen af gammeldags dukkeføring og ny teknologi har skabt nye grænser og muligheder for at lave stop-motion, der er levende og håndgribelig. Ikke mindst har det givet arbejde til over 1.000 personer.

Lad os tale om referencer et øjeblik, da dette kan blive et kritikpunkt, filmen vil møde. Tydeligvis er der referencer til ‘Narnia’ og ‘Lord of the Rings’. Andre vil sige, at der til en vis grad også er referencer til Harry Potters univers. Jeg så dem alle sammen.

Mens jeg ser filmen, går det op for mig, at en af karaktererne ligner Harry Potter, men har en historie, der ligner Edmunds fra ‘Narnia’. Det gør mig intet, da karakteren alligevel virker original med en selvstændig historie.

Scenen, der foregår højt oppe på bjerget ved et slags offeralter, er en tydelig reference til ‘Narnia’. Jeg vil sige, at den store kampscene refererer til ‘Lord of the Rings’. Der er andre, jeg kan nævne. Men publikum må selv finde flere, efter at have set filmen.

Min pointe er, at forfattere og filmskabere låner af hinanden og bliver inspireret af hinandens historier og billeder. Man ser, hvad der fungerer, for at få en god historie ud af det. ‘Wildwood’ fremstår original med et selvstændigt univers og er absolut en biografbillet værd. Referencerne bliver i min verden en slags hyldest til de omtalte historier og ikke mindst til det at skabe et godt og spændende stykke fantasy.

Filmen er en ren fornøjelse, som man skal se på det store lærred. Senere kan man streame den for at nyde den endnu en gang. Det er fantasy og filmkunst på et højt plan. Derfor får filmen 6 af 6 mulige stjerner af mig.