‘1899’ følger Maura Franklin (Emily Beecham), på et skib kaldet Kerberos der sejler over Atlanten i håbet om, at det vil hjælpe hende med at løse mysteriet om hendes forsvundne bror. Det varer dog ikke længe før der begynder at ske mærkelige ting på skibet. Dette begynder efter Kaptajnen, Eyk Larsen (Andreas Pietschmann), modtager et signal fra et forsvundet skib kaldet Prometheus. Skibet har været forsvundet i 4 måneder og havde Mauras bror ombord. Udover Maura og kaptajnen bliver vi introduceret for en række andre karakterer, en dansk familie på 3. Klasse, et fransk brudepar, et par spanske brødre, en geisha med sin mor, samt en flersproget kvinde der rejser alene. En blind passagerer og besætningen bidrager også til castet. Man finder hurtigt ud af, at alle karaktererne vi følger har deres hemmeligheder, som langsomt bliver afsløret igennem serien som flashbacks.

Det er skaberne af hit serien ‘Dark’, som endnu en gang brillerer. ‘Dark’ er for mig, den bedste serie jeg nogensinde har set. Derfor havde jeg høje forventninger til ‘1899’. Disse er heldigvis blevet fuldt indfriet. Man kan tydeligt mærke at begge serier har samme skabere. Hele stemningen og mystikken man har igennem ‘Dark’, går tydeligt igen i ‘1899’. Langsomt brik for brik, kan man samle puslespillet, men lige når man tror, at man har regnet hele plottet ud, tager det en fuldstændig uventet drejning. Dette sker flere gange helt til sæsonafslutningen, der virkelig overrasker. Noget jeg personligt ikke havde set komme.

Det er svært at skrive for meget, uden at komme med spoilers, for der sker rigtigt meget i denne serie og det er derfor ikke en serie, hvor du lige kan lave en kop kaffe og komme tilbage igen. Der er mange små detaljer som giver mere mening, jo længere man kommer i serien. Dog er der nogen ting der virker lidt utroværdigt, fx at de forskellige passagerer har lange monologer foran folk, der ikke aner, hvad de siger på grund af sprogforskellene. De andre passagerer lytter længe og nikker med, selvom de ikke forstår noget som helst, af det der bliver sagt. Udover dette bliver der brugt nogle vendinger som jeg ikke tænker man sagde i 1899, men kan det måske have noget med plottet at gøre?

Skuespillet i serien fungerer rigtig godt for de fleste internationale skuespillere. Desværre bliver jeg lidt flov på Danmarks vegne, når jeg ser hvor elendigt de danske skuespillere klarer sig i forhold til de andre. Lucas Lynggaard Tønnesen der spiller rollen som Krester, overspiller fuldstændig, især i hans første scene, hvor han skriger på en læge, til at hjælpe hans søster på 3. klasse. Hans mor (Maria Erwolter), har åbenbart ikke fattet, at hun er med i en tv-produktion, men i stedet tror hun, at hun spiller teater. Hun spiller virkelig overdramatisk og ud til et ikke-eksisterende publikum, i stedet for at integrere med sine medspillere. Den der egentlig klarer sig bedst er Wupti Pede aka. Alexandre Willaume som spiller faren, der fungerer godt i sammenspil med de andre karakterer. Trods dårligt dansk skuespil, synes jeg ellers at alle skuespillerne er enormt godt velcastet.

Hvis du har set serien ‘Dark’ og kan lide serier som ‘Westworld’ og ‘Severance’ der kan være forvirrende, men samtidig skaber mystik og spænding, så er ‘1899’ helt klart noget for dig.

Jeg kan personligt ikke vente til næste sæson, og skal helt klart snart se første sæson igen, da jeg ikke er helt sikker på, om jeg har forstået alt i serien endnu.

Alt i alt, en fantastisk serie der ikke har skuffet, og skaberne Jantje Friese og Baran bo Odar leverer igen et mesterværk, der sætter gang i gætterierne og spekulationerne. Der er dog nogle få ting der kan gøres bedre, og jeg kan derfor ikke give fuld plade. Jeg giver serien 5 ud af 6 stjerner.