Zack Snyder – DC filmenes grand old man – debuterede i 2004 med filmen ‘Dawn of the Dead’; et hæderligt remake af en lige så hæderlig film af zombiefilm legenden George A. Romero. 3 år efter sin succes med zombieformatet ville Snyder vende tilbage til genren. Denne gang som manusforfatter på filmen ‘Army of the Dead’, der ikke har nogen forbindelse til hans første film. Filmen blev dog, i første omgang, ikke til noget og havde det ikke været for Netflix, som købte rettighederne i 2019 – og fik Snyder med på vognen som instruktør – havde vi nok aldrig fået den at se. Filmen har allerede en færdiglavet prequel klar, samt en animeret serie under udvikling. Netflix er med andre ord gået “all in” på Zack Snyders zombie univers. Men var det så en god beslutning?

Meget kan man sige om Zack Snyder, men at han deler vandene blandt filmfans, er vist ingen overdrivelse. Ofte bliver han skudt i skoene, at være en chauvinist og sygeligt besat af maskulinitet og vold. Samtidig er nogle af hans tidligere værker blandt de mere underholdende og unikke “popcornfilm” i nyere tid (eks. ‘300’ og ‘Watchmen’). Blandt hans mest udskældte film er naturligvis de meget omdiskuterede film for DC, heriblandt Superman filmen ‘Man of Steel’ og ikke mindst ‘Batman V Superman’’. Senest har han dog – endnu engang – skabt røre i den metaforiske andedam, med hans egen, rå og ufiltrerede version af ‘Justice League’, også kendt som ‘The Snyder cut’. En mastodont af en film, på lige over 4 timer. Hele historien omkring dén film er dog mindst ligeså lang som filmen selv, hvorfor vi her spoler let og behændigt over den del, for i stedet at give os i kast med det vi kom her for, nemlig ‘Army of the Dead’. 

I ‘Army of the Dead’, er verden endnu engang blevet ramt af zombier, denne gang dog belejligt koncentreret omkring gamblernes paradis, Las Vegas. Historien går i al sin enkelthed ud på, at filmens hovedperson Scott Ward – spillet glimrende af Dave Bautista (Guardians of the Galaxy, Blade Runner 2049) – skal samle et hold af hårde bananer, for at bryde ind i et zombieinficeret casino, og tømme dets pengebeholdning (små 200 millioner dollars) inden det amerikanske militær smider en atombombe over byen. Så langt så godt (og 90’er-action klichéfyldt). Det er omkring dette mesterlige skelet af et narrativ, at Zack Snyder har bygget sin nyeste film op, men lykkes det så?

Det bliver hurtigt foruroligende tydeligt at zack Snyder har set den skønne zombiekomedie ‘Zombieland’. Foruden at kopiere filmens åbning fyldt med “sjove” zombiesekvenser i slow motion, forsøger ‘Army of the Dead’ – til at starte med – også at være både rap og sjov i replikken, dog uden at være nogen af delene. Denne tonedøve “Snyder-komik” som vi er blevet så vante med gennem de senere år, fortsætter ufortrødent her, og understreges i særdeleshed af karakteren Dieter, der skal agere comic relief ved blandt andet at kunne skrige meget højt og komplimentere folks frisure ( og nej, det er ikke kun dig der er forvirret her). For at balancere komikken og øge spændingen, har filmen selvsagt en del actionsekvenser. Desværre for os alle har Zack Snyder pludselig besluttet at han også skal være kameramand og ikke kun instruktør, hvorfor størstedelen af filmen gør brug af håbløst uskarpe billeder der febrilsk forsøger at stille skarpt på noget, før Snyder skynder sig hastigt videre. Tilsæt dernæst noget af det mest uforståelige lysarbejde på en film, siden Tommy Wiseau lavede ‘The Room’, og du har opskriften på komplet ubrugelige actionscener.

Skulle det lykkes dig at sluge de kameler der er den sløje komik, de ufokuserede billeder og den hovedløse lyssætning, kan du glæde dig til en zombiefilm på to og en halv time (?!?). Til gengæld skal du kun vente i omegnen af 50 minutter før filmen rent faktisk når til den del hvor der er zombier. At karakterernes gøren og laden er himmelråbende ulogisk fordi det lige er belejligt for historien, og at zombierne er som hevet ud af en parkourfilm på YouTube, er utroligt nok blandt de mindre forseelser, men er dog alligevel til at understrege den bitre smag af elendighed som filmen ender ud med at give en. Det er intet under at ‘Army of the Dead’ var så længe undervejs, og havde det ikke været for Netflix’ køb af rettighederne kunne vi måske helt have sluppet for denne øjebæ af en film.