Bag enhver mand – sæson 2

Når magt, kærlighed og ambition koger over

Der findes serier, man lige ser et afsnit af. Og så findes der serier, hvor man tænker: “Jeg tager bare ét mere” – og pludselig er klokken blevet alt for meget. Bag enhver mand sæson 2 hører uden tvivl til den sidste kategori. Den er ganske enkelt ikke til at slippe, når man først er kommet i gang.

Hvor første sæson introducerede os for universet, karaktererne og de underliggende spændinger, skruer sæson 2 op på alle blus. Konflikterne bliver skarpere, relationerne mere komplekse – og især forholdet mellem Naja og Michael står som seriens bankende hjerte.

Julie Rudbæks Naja er stadig en karakter, der balancerer mellem kontrol og kaos. Hun er drevet, kompromisløs og konstant et skridt foran – eller i hvert fald overbevist om, at hun er det. Over for hende står Jesper Zuschlags Michael, der på overfladen virker mere blød, mere tøvende, men som i denne sæson i stigende grad viser tænder. Deres indbyrdes dynamik er både seriens største styrke og dens mest eksplosive element.

Det er netop i mødet mellem Najas ambition og Michaels behov for anerkendelse, at serien virkelig finder sin nerve. De er forretningspartnere, kolleger, modspillere – og noget langt mere følelsesmæssigt filtreret end de selv vil indrømme. Dialogen mellem dem er skarp, ofte morsom og til tider decideret smertefuld, fordi den føles så ægte. De taler forbi hinanden, misforstår hinandens motiver og træffer beslutninger, der virker rationelle i øjeblikket, men som langsomt underminerer relationen.

Og så er der Molly Egelind.

Som investoren Cecilie træder hun ind i serien med en ro og selvsikkerhed, der øjeblikkeligt forskyder magtbalancen. Cecilie er ikke den type investor, der blot holder øje med tallene – hun er strategisk, manipulerende på den diskrete måde og fuldt ud bevidst om sin position. Molly Egelind spiller hende med en elegant kølighed, hvor hvert smil kan tolkes som enten oprigtig interesse eller et skjult træk i et større spil.

Cecilies relation til Naja tilfører serien et ekstra lag, både professionelt og personligt, og fungerer samtidig som katalysator for Michaels voksende usikkerhed. Her opstår nogle af sæsonens mest interessante scener, hvor magt, begær og ambition smelter sammen i et ubehageligt – men ekstremt fængende – miks. Egelind stjæler ofte billedet, uden at det føles påtaget; hun er simpelthen investoren, man både frygter og fascineres af.

Fortællemæssigt er sæson 2 stramt komponeret. Afsnittene flyver af sted, tempoet er højt uden at blive forhastet, og humoren ligger som en konstant understrøm, der letter stemningen, netop når dramaet er ved at blive for tungt. Serien er samtidig ikke bange for at vise de mindre flatterende sider af sine karakterer – egoismen, jalousien og de små svigt, der ofte forklædes som nødvendige beslutninger.

Bag enhver mand sæson 2 er en serie om relationer under pres, om ambitionens pris og om, hvor svært det er at skelne mellem arbejde og følelser, når først grænserne er overskredet. Den er velspillet, veloplagt og voldsomt vanedannende.

Kort sagt: Det er umuligt ikke lige at se ét afsnit mere. Og endnu ét.