ENDELIG rullede den længe ventede “Chaos Walking” over biograferne. Filmen skulle have haft premiere i 2019, men blev desværre udskudt, da der skulle tages en lang række nye optagelser, der krævede en omfattende planlægning.

“Chaos Walking” er en filmatisering af første bog “The Knife of Never Letting Go” i Patrick Ness succesfulde young-adult trilogi “Chaos Walking” – som filmen er også er navngivet.

Handlingen finder sted i en fjern fremtid på en planet kaldet New World, hvor kvinder ikke eksisterer, og mændene kan høre hinandens tanker. Tanker kan være meget larmende, og især når man konstant bliver bombarderet med dem fra alle sider. Fænomenet bliver derfor meget passende kaldet ‘Støj’. Den unge Todd Hewitt (Tom Holland) er født og opvokset i Prentisstown i New World, og derfor har ‘Støj’ altid været en del af hans hverdag. Men da han en dag støder på en pige ude i skoven, tager hans opfattelse af virkeligheden en drastisk drejning. For ikke nok med at han aldrig før har set en kvinde, så er hun indbegrebet af en fuldkommen stilhed. Han kan ikke høre hendes tanker. Men i Prentisstown er stilhed ikke normalt, og før han ved af det må han flygte for at overleve.

Filmen deler vandene blandt fans og anmeldere. Personligt synes jeg faktisk, at den er vellykket og flot lavet, omend der er nogle plothuller hist og her. Jeg kan dog alligevel godt forstå kritikken af filmen, der blandt andet lyder på, at filmen er kedelig, har en dårlig komposition og en alt for enkel handling. For ja, hvis man ikke har læst bøgerne, hvor man får alle svarene i sidste ende, vil filmen plante ubesvarede spørgsmål i hovedet på seeren. Den har plothuller, og man kan godt mærke, at filmen har haft modvind i produktionsfasen (og optagelsesfasen).

Men som en der har læst første bog i trilogien, var jeg faktisk godt tilfreds med filmen. Den følger plottet i bogen meget konsekvent, hvor man naturligvis har foretaget ændringer, så historien egner sig bedre på lærredet. Det kan dog ikke undgås, at filmen kommer til at mangle den dybde, som bogen har. I bogen står der nøjagtigt, hvad hovedpersonen Todd tænker, og også hvad alle andre tænker omkring ham. Det er visuelt svært at genskabe en så kaotisk og unik tilstand, og selvom det ikke helt er den samme oplevelse man får i bogen, er det lykkedes at formidle ‘Støjen’ overbevisende i filmen. Jeg kan forestille mig, at det har krævet en særlig forsigtighed og omtanke at producere den, netop fordi bogen er så enormt kaotisk. Alligevel har man formået at skabe en sammenhængende film, der faktisk visualiserer ‘Støj’ meget præcist. Og desuden formår man bestemt flette bogens essentielle pointer og karakteristikker ind i filmen.

Jeg har kun ros tilovers for skuespillet i filmen. Tom Holland er den perfekte Todd Hewitt, og han indkapsler perfekt Todds karisma og charme, og formår at skabe alle de gode humoristiske indslag. Daisy Ridley er også et godt valg som Viola, selvom jeg synes, at man giver hende mere personlighed i filmen. I bogen er hun mere reserveret og mystisk, men da Daisy Ridley er så indlevende en skuespiller, formår hun flot at gøre karakteren til sin, og derfor har jeg egentlig ikke noget at brokke mig over. Generelt synes jeg, at castet til filmen er rigtig godt. Mads Mikkelsen må ultimativt være kronen på værket. Han er simpelthen dygtig. Rollen som borgmester Prentiss klarer han helt udførligt. Han er troværdig og er mindst lige så karismatisk som Holland, hvis ikke mere. Han fanger hele essensen af karakteren Prentiss, og man kan tydeligt læse følelserne og tankerne i hans blik.