Digger

Det er ikke nødvendigvis let at få overblik over et stykke satire. Det er humoren, det specifikke emne, ironien, overdrivelsen med mere at forholde sig til. Ikke desto mindre forstår jeg, hvorfor Alejandro G. Iñárritu og medforfattere skrev ‘Digger’ som et stykke satire. Filmen får premiere den 01-10-2026 i de danske biografer.

Selve historien handler om Digger Rockwell, som bliver spillet af Tom Cruise. Han er en oliemagnat og milliardær. I sit hjem har han en syg gammel kat. Den kerer han om, lad os sige, på en særlig måde. En dag viser det sig, hans forretningsmæssig holdning og en beslutning han tager, får vidtstrakte følger. Hele verden lider og må leve med det, som sker. Og det er ikke kun her og nu. Katastrofen er uigenkaldelig.

Efter at have set filmens trailer i biografen flere gange, tøvede jeg med at ville se filmen. Den virkede sær, som noget jeg ikke ville kunne forstå eller lide. Nu efter at have set den, er jeg af en anden formening. Det viser sig, at temaet er yderst aktuelt, hvilket giver filmen mange flotte points. Det handler overordnet set slet og ret om den klimakrise, vi mennesker må adressere. Den økologiske ødelæggelse er ikke noget at spøge med. Samtidig er der en kommentar til firmaer og magthavere, og deres virke og påvirkning af verden.

Når det er på plads, vil jeg sige, at filmen ikke vil falde i alles smag. Dog, er det som ved alle film positive og negative sider. Jeg blev overrasket over, at jeg faktisk kunne holde ud at se filmen. Tom Cruise er forfriskende at opleve med den overdrevne skuespil præstation i denne mørke komedie, der nærmer sig det dystopiske. Han er rablende vanvittig, og tror han kan redde hele verden. Det er spot on, og skønt at se han kan andet end at lave stunts, køre motorcykler og være hårdtslående agent. Se blot scenen, hvor han sidder i møde med andre magthavere, og scenen hvor han taler til en større forsamling. Ikke at forglemme John Goodman som spiller præsident Compson. Han er som en vulkan, der buldrer skræmmende. Han får noget sprængfarligt frem i denne karakter. Se blot scenen hvori han frasiger sig problemet. Den bifigur er ikke let at glemme. Uden at ville afsløre, kan jeg fortælle historien har et overraskende twist. Det giver mange plusser i bogen, og noget til den satiriske underholdningsværdi. Det visuelle er smukt visse steder. Det giver et afbræk, og skaber en vis ro i al tumulten.  

Nogle gange er sproget en tand for grimt til min smag. Jeg forstår hvorfor, da det passer til den givne karakteren og situation. Så jeg lader som om, det ikke er der. Lad mig også kommentere en anden ting jeg tænker på, når det gælder persongalleriet. Filmen har en tydelig kritisk kommentar til verdens klimakrise, og som jeg ser det, og også verdens politikere og andre magthavere og deres holdning og tilsyneladende nedladende opførsel. Nu er jeg ikke velbevandret i at udøve satirisk humor. Dog, muligvis skaber det hos nogen en diskussion om en reference er for tæt på – eller rettere fair. Det lader jeg op til den enkelte, og opfordrer blot til civiliseret dialog. Pointen er bare, at det kan skabe et kritikpunkt for nogle.

‘Digger’ er en allerhøjest aktuelt og glimrende satirisk film, som set med første blik kan virke ejendommelig særpræget. Ved et nærmere kik er virkeligheden en anden. Filmen kommenterer kraftigt på menneskehedens verdenssituation på en underholdende måde med skør humor. Det er tiltrængt. Derfor må jeg give denne film 4 store og flimrende stjerner ud af 6 mulige.