Som jeg i tidligere anmeldelser påpeger, behøver film ikke at være horrorfilm, superheltefilm, en romantiske komedie, actionfilm, sci-fi eller fantasy. En film kan indeholde en interessant og realistisk historie, som udforsker en karakters personlighed – et menneskeligt livsvilkår eller omstændighed, om man vil. Netop sådan en film er ‘Un beau Matin‘. Det vil jeg forsøge at belyse i denne anmeldelse.    

Den franske instruktør Mia Hansen-Løve er ude med filmen ‘Un beau Matin’. På dansk bliver den oversat til ‘En Dejlig Morgen’, hvilket er en oversættelse, der giver fuldkommen mening. I min optik kan betydningen af filmens titel diskuteres og ses i et større perspektiv. Det skal blot nævnes og forhåbentlig starte en spændende samtale mellem venner eller familie. Filmen har premiere i de danske biografer den 2. marts 2023. Så man instruktørens film ‘Bergmans Ø’ fra 2021, kan man sagtens genkende instruktørens stil og måde at fortælle en historie på. Der er en realisme, stilhed, samt udforskende stemning, der gennemstrømmer hendes film.  

Léa Seydoux spiller protagonisten, Sandra Kienzler. Hun oversætter bøger, og arbejder som simultantolk i forskellige sammenhænge. Hun har en datter i skolealderen, som hun skal tage sig af. Samtidig er Sandras far, som var underviser i filosofi, meget syg. Det viser sig, at han lider af den sjældne sygdom, der går under navnet Benson. Det er en neurodegenerativ sygdom, hvor et menneskes basale motoriske evne, syn og andet kan blive påvirket og forværres. Sygdommen er stærkt fremskreden. Det betyder, at nogen må passe på faderen hele tiden. Samtidig kræver det, at familien finder et hjem, hvor de kan tilbyde fornøden pleje. Det tager noget tid og nogle flytninger, inden det sker. Midt alt arbejde, at skulle passe på sin far og det at være mor for sin datter, møder Sandra en gammel ven. Der opstår romantik mellem dem. Det må Sandra lære at navigere i, så godt hun kan. Fordi denne kærlighedsaffære byder på svære omstændigheder og udfordringer, giver det Sandra flere ting at skulle forholde sig til.  

Filmen er inspireret fra Mia Hansen-Løves eget liv og hendes fars sygdom og bortgang. I filmen er det blevet til en historie, der indeholder flere lag at tale om. Vi ser, hvor svært det kan være at navigere i et potentielt kærlighedsliv og hvordan man takler forandringen, når et kært familiemedlem svinder hen i sygdom. Det at være forældre til et barn i de første skoleår sat i balance med det arbejde, man tjener penge på. Diskussionen kan også lede hen på tilstanden i sit eget lands sundhedsvæsen. På en anden måde kan man sige, vi har en historie om kærlighed generelt til og i livet, familien og den romantiske kærlighed.  

Som man forstår, er lykke og sorg stillet overfor hinanden i denne historie. Det synes jeg, kommer fint frem. Især med tanke på, hvordan man flere gange bruger pianostykket ‘Liksom en Herdinna’ skrevet af den svenske komponist Jan Johansson. Når vi oplever det visuelle og musikken på samme tid, bringer det noget melankolsk og håbefuldt med sig i min ydmyge mening. Det omtalte stykke musik har en meget ørehængende melodisk linje. Jeg kunne ikke lade være med stille at nynne med. Jeg kunne ikke placere, hvor jeg kendte musikken fra. Det kan jeg stadig ikke. Men musikken er højst sandsynlig blevet brugt i andre film og spillet i flere musiksammenhænge i tv og så videre. Smukt er det i hvert fald, og velvalgt til formålet med at skabe førnævnte modsatrettede følelser på samme tid i nærværende film. Det fungerer.  

Léa Seydoux har været med i flere film. I film som ‘No Time to Die’, ‘The French Dispatch’ og ‘Midnight in Paris’ er hendes roller meget anderledes med større fokus på en kvinde, der har sensuel udstråling, som mænd finder tiltrækkende. Historien forlyder, at instruktøren skrev rollen specifikt til Léa Seydoux med ønsket om at give hende en rolle, hvor det naturlige og kvindelige er i centrum. Det lykkes, og skuespillerinden får det frem med minimum af make up, uden trendy high fashion tøjstil, og naturlig ageren foran kameraet.  

Denne film er ikke en storladen opslået Hollywood produktion. Dette er en stilfærdig film, som fortæller en virkelighedsnær historie på en ligefrem og usentimental måde. Instruktøren modtog vinderprisen fra Label Europa Cinemas i Cannes. (En pris der gives af en jury, der er en sammenslutning af europæiske artbiografer). Jeg må give denne film 5 små smukke strålende stjerner ud af 6 mulige, da den på fineste vis fortæller om livets tidevand og et menneskes evne til at føle modsatrettede følelser på samme tid.