Her i Danmark er der endelig mulighed for at se den kinesiske instruktør Yimou Zhangs film ‘Et Sekunds Lykke.’ 

Filmen oplevede visse vanskeligheder og stridigheder med hensyn til at blive udgivet, siden den var klar til at blive vist. 

Historien lyder, filmen fik premiere i hjemlandet Kina i efteråret 2020. Den skulle derefter konkurrere om Guldbjørnen i Berlin. Der måtte man ikke vise filmen af en eller anden grund. Den blev holdt tilbage. Autoriteter forklarede dengang, der var tekniske vanskeligheder med filmen. Man mener noget andet i filmverden og blandt filmkritikere. De siger, filmen højst sandsynlig blev trukket tilbage af politiske grunde. Mange mener, det kinesiske censuragentur tilbageholder filmen for at censurere eventuelle politiske kommentarer og budskaber vedrørende den Kinesiske Kulturrevolution. Det, som de mente var upassende, skulle væk. Det skulle ganske enkelt ikke vises.  

Disse grunde skal vi ikke undersøge nærmere eller dykke ned i for at kommentere. I stedet skal vi glæde os over, at vi i Danmark nu har mulighed for at se instruktørens film ‘Et Sekunds Lykke’. Det skal vi fordi, filmen fremstår smuk og fortællende rent visuelt, trods censur. Selve historien er en hyldest til film i biografen, og hvad en film kan betyde for den enkelte og i et samfund som helhed.

Instruktør Yimou Zhang kender mange fra film som ‘Hero’. Man kender ham måske især fra ‘House of Flying Daggers ’. Filmen ‘ Den Forbudte By’ kender man måske også, blot for at nævne nogle. Han har været produktiv, ser man på IMDb. ‘Et Sekunds Lykke’ er bestemt en film du skal se, hvis ovenstående film fanger.   

Kort og godt handler det om fangen Zhang Jiusheng spillet af Yi Zhang. Han er flygtet fra en arbejdslejr i Provinsen Gansu. Han er beskidt og sulten. Han er træt, og det er om aften. Det eneste han ønsker, er ,at se nyhedsfilmen, hvor hans datter er med. Han kommer for sent til visning af filmen. Derfor må han videre til næste biografteater i næste by, som ligger et stykke væk. Det er hans mulighed for at få set filmen. Til sin forfærdelse ser han selvsamme aften den unge forældreløse tyv Liu (Haocun Liu) stjæle filmspolen. Han sætter efter hende. De kommer igennem det golde og øde landskab, inden de ender ved biografteatret hos Fan Dianying eller Mr. Movie spillet at Wei Fan.

Nu er det relationerne som gælder. Der opstår en vis fader-datter relation mellem Zhang og Liu. Men den relation og tillid er svært fundere grundet omstændighederne. Vi har så Mr. Movie, som ser Zhangs situation. Han beslutter sig. Det har gør, at han står som på en sylespids, for at beholde sin status og gunst i sit embede og således også det umiddelbare samfund. Samtidig har han et stort medmenneskeligt gen. Han er godhjertet og ønsker at gøre, hvad han kan for Zhang. 

Alle skuespillere skal have ros. Det er vældig flot, hvordan vreden mellem Liu og Zhang kommer frem, og som deres historie udvikler til, at der opstår en vis gensidighed mellem dem. Vreden kan virke en smule overspillet. Men jeg køber den, da det måske handler om noget kulturelt. Wei Fan spiller Mr. Movie kløgtig og elegant. Det var en fornøjelse at se hans skuespilportræt af denne karakter der skal balancere mellem faglighed, samfundets spilleregler og sin egen hjælpsomhed. 

‘Et Sekunds Lykke.’ har et andet visuelt udtryk end førnævnte film, som jeg ser det.  Af den grund skorter det ikke på virkelige skønne billeder. Dog, vi skal huske historien er sat i tiden for den Kinesiske Kulturrevolution (1966-1976). Jeg kan nævne forskellige steder, hvor det visuelt er smukt. Jeg vil ikke afsløre noget, men filmen indeholder nogle vidunderlige scener ude i den barske forarmede natur. Der skal også nævnes scenen inde i filmteatret, og hvad en filmspole også kan blive til.

Jeg så en film, som bliver omtalt som den Kinesiske pendant til den italienske ‘Nuovo Cinema Paradiso’ fra 1988. En hyldest til filmens magi. Det var denne film også blot med en sindrig kommentar til den Kinesiske Kulturrevolution.  Jeg ender på 4 og en halv solide stjerner. Men runder op til 5 små flotte stjerner ud af 6 mulige. Det gør jeg, fordi hyldesten til film, respekt for filmspolen, hvad film i biografen har at byde på, bliver vist på en smuk og udtryksfuld måde.