Vi har set - Føreren og forføreren
Anmeldt af Ellen-KarinMyklebust
filmen fortjener plads på stjernehimlen med film som ‘Narvik’, ‘Kongens Nei’, ‘Den 12. mann’, ‘Kaptajnens hjerte’, ‘Schindler’s List’ og ‘Under Sandet’ blandt flere
Føreren og forføreren
Det dukker jævnligt film op med historier fra krigens tid. Blot for at nævne de to sidste jeg har set, er det film som ‘Zone of Interest’ og ‘One life’. Begge er film med en stærk historie. Det samme gælder filmen ‘Føreren og Forføreren’, som får premiere i de danske biografer den 19. september 2024.
Kort fortalt handler filmen om Hitler (Fritz Karl) aka Føreren eller Der Führer, om man vil, og Goebbels (Robert Stadlober) aka Forføreren. Anden Verdenskrig raser, og filmen fokuserer på disse to historiske kendte personligheder og deres dynamik og magtapparat. Goebbels er retorikkens mand med en særlig evne til at opildne og overtale andre om, at det han siger, er det rigtige. Manipulativt bruger han alle trick, som ord, propaganda, taletid i radio, producerer film med mere for at kunne lykkes med sit forehavende – at fortælle om Tysklands sejre og storslåede magtregime. Hitler har sine planer og vil indtage verden, og fører samtidig krig mod jøder, som han vil have fuldkommen udryddet fra jordens overflade. Filmen giver også et lille indblik i, hvordan Der Führer, havde magt over Goebbels familie og hans kone Magda (Franziska Weisz).
Filmen starter og slutter ved Krigens slutning, som jeg forstår det. Det giver en hjem ud hjem struktur, hvilket også tillader historien at gå tilbage for så at udvælge begivenhederne, som derefter fortæller historien fra a til z. Det virker fint. Filmmageren gør sig umage med nøjagtigt at fortælle, hvilket år og dato vi er i. Der gør det nemt at følge med på. Det klæder filmen og dens tema, som instruktør Joachim Lang vælger at fortælle, hvorfor denne film er lavet. Det klæder filmen, hvordan han vælger at fortælle, hvad man kan tage med sig fra filmen. Her må jeg sige, det fik mine tårer til at trille ned ad kinderne. Hvorfor? Fordi, filmen har er et vigtigt budskab – et uhyre stærkt budskab der kommer direkte fra et hjertets kerne af medmenneskelighed – et budskab som er ønskeligt alle tænker over og handler efter på bedste vis.
Muligvis vil historikere med indgående kendskab til Goebbels og Hitler kunne korrigere og rette på nogle ting – eller måske sætte spørgsmål ved om det er en fornuftig måde at fortælle historien på. Fred være med det. I min optik er der opnået at fortælle historien, uden omsvøb og særligt kreative påfund for at det skal virke. Filmen oser af at være autentisk. Et vidnesbyrd om dette, er, hvordan man bruger dialog, citater og optagelser, man har fundet i sin research til filmen. Som jeg ser det, klæder det filmen, hvordan man går fra det de historiske filmoptagelser til nye eller omvendt. Det giver indikation på, at vi her har et historisk materiale, derefter forstiller vi os noget gjort og sagt på den ene eller anden måde. Der er samtidig en måde, hvorpå man kan sondre mellem virkelighed og fiktion. Det klæder filmen, fordi man som publikum på den måde kan danne egen mening.
”…at vi skal undersøge gerningsmændenes perspektiv og dykke ned i deres magtapparat. Dette er at bryde tabuer, men det er uundværligt, fordi det hjælper os med at rive maskerne af deres ansigter og gøre demagogiens mekanismer gennemsigtige. Derved kan vi også afsløre og afvæbne nutidens agitatorer”. Dette citat er af instruktøren selv. Jeg erkender mig fuldkommen enig. Filmen er et glimrende eksempel og vellykket forsøg på at vise dette.
Filmen ‘Føreren og Forføreren’ er en film alle burde se. Den er et fabelagtigt valg til at analysere i historietimen. Historie er ikke bare en samling fakta om, hvad der skete – vi skal huske de mennesker bagved med deres attitude, evner og magt, som man nødvendigvis må studere for at forstå historiens gang.
‘Føreren og Forføreren’ har et stærkt hjerte med et vigtigt budskab. Det sætter jeg stort pris på, og filmen fortjener plads på stjernehimlen med film som ‘Narvik’, ‘Kongens Nei’, ‘Den 12. mann’, ‘Kaptajnens hjerte’, ‘Schindler’s List’ og ‘Under Sandet’ blandt flere. Derfor kan jeg kun tildele filmen 6 stjerner ud af 6 mulige.
Titel: Führer und Verführer
DK Titel: Føreren og forføreren
Karakter: 6 ud af 6 stjerner
Instruktør: Joachim Lang
Medvirkende: Robert Stadlober, Fritz Karl, Franziska Weiszbland flere.
Genre: Drama, Historie
Spilletid: 2t 15min
Premiere: 19. august 2024