Biografiske film om politikere er på ingen måde et nyt koncept i den vestlige filmindustri. Alt fra Winston Churchill til John F. Kennedy og fra Harvey Milk til Margeret Thatcher er over de seneste årtier blevet filmatiseret med større og mindre held. Det seneste skud på stammen er ’Golda’ som (ikke overraskende udfra titlen) omhandler den tidligere israelske premiereminister Golda Meir – nærmere bestemt følger filmen forløbet igennem Yom Kippur-krigen i 1973.

Lad det være sagt fra start af, at jeg ikke på forhånd var synderligt belæst i forhold til Yom Kippur-krigen. Filmen tog mig fra start af i hånden og gjorde et stort nummer ud af at forklare hvem de forskellige karakterer var, samt hvad deres position var. Dette blev gjort med skriftlige rubrikker, så der ikke var noget at tage fejl af. Det var på den ene side rart for én som mig, så filmen var nemmere at navigere rundt i. Dog vidner grebet også om et manuskript, som ikke formår at forklare dynamikken og forholdet imellem karaktererne på en organisk måde – det kommer således mest af alt til at virke som en doven lappeløsning. I det hele taget er manuskriptet filmens helt store begrænsning. Filmens fokus skifter konstant imellem at være et meget jordnært menneskeligt drama og at være en geopolitisk thriller. Den kombination ender med at spænde ben for begge aspekter, da vi på den ene side (med undtagelse af en enkelt mesterlig scene, som er iscenesat som en drømmesekvens) aldrig helt når ind under huden på vores hovedkarakter. Samtidig gør det springende fokus også, at vi aldrig helt får en fornemmelse af omfanget af den hærgende konflikt imellem Israel og Ægypten.

Med en spilletid på godt og vel 90 minutter føles ’Golda’ også en kende forhastet og man sidder tilbage og tænker at den kun lige har skrabet overfladen – både på menneskeligt og geopolitisk plan.

Filmen er dog bestemt ikke uden meritter. Helen Mirren er intet mindre end fabelagtig og forsvinder helt ind i rollen. Hun leverer sine replikker med en sådan overbevisning, at det næsten giver en dokumentarisk følelse. Dette er også godt hjulpet på vej af et eminent sminke- og hårarbejde. Jeg vil blive oprigtigt forbavset hvis ikke ’Golda’ får en Oscarnominering i den kategori. I det hele taget fungerer filmen rigtig godt på et teknisk plan. Jasper Wolf leverer stilfulde billeder, som dog desværre aldrig bliver medfortællende – dette kan dog igen mest tilskrives manuskriptet og instruktørens rodede fokus. 

Foruden det troværdige hår- og sminkearbejde, er produktionsdesignet også meget troværdigt og man føler sig hensat til 1970ernes Israel.

Alt i alt er ’Golda’ en lidt frustrerende størrelse. Man sidder efterladt med følelsen af, at det kunne have været helt igennem fantastisk, såfremt instruktøren havde været mere konsekvent med sit fokus. Mirren er fantastisk og filmen fungerer da også bedst, i de scener hvor der dvæles ved hendes præstation. Men et ujævnt fokus, en forhastet konklusion og en overforklarende fortællestil gør at filmen må nøjes med 3/6 stjerner herfra.