Il Boemo 

Opråb til alle som holder af og vil vide mere om klassisk musik og opera.  

Den tjekkiske filminstruktør Petr Václav er den 7. marts her i Danmark i udvalgte biografer aktuel med sin film ‘Il Boemo’. Instruktøren har ingen lang liste af film bag sig. Dog har han opnået fine resultater. Hans film er blevet nomineret, og har vundet priser på forskellige filmfestivaler. De film som man måske kender, er ‘Cesta Ven’, ‘Marian’ og‘ Nikdy nejsme sami’. Blot for at nævne nogle. 

Der er i de seneste været mange film om musikere. Vi har blot filmen om Elvis, Freddy Mercury, Elton og ‘No Where Boy’ om John Lennon. Leder man længe, bliver listen lang af film med nutidige musikere og sangere. Af film om klassiske komponister er der blandt andet lavet film om Chopin, Beethoven, om kastratsangeren Farinelli, og ikke mindst den meget kendte film ‘Amadeus’ som handler om Mozart. Disse musikalske personligheder har med deres liv og levned en historie værd at fortælle. Mange filmmagere påtager sig en opgave med at lave en film om en sådan mere eller mindre berømt musiker. Det passer perfekt til filmmediet og en biograftur værd. Samtid får man en historie, og man lærer en musiker bedre at kende.  

Josef Mysliveček (og tvillingbror) er født i Prag. Hans familie ejer en mølle, og de tjener til livets ophold med den forretning og penge det giver. Som 25-årig viser det sig, at Josef har andre drømme og talenter. Han drømmer om at komponere musik og spille violin. Derfor rejser han til Italien, hvor der er gang i teatrenes operaforestillinger, med datidens dygtige sangerinder publikum gerne vil høre synge. Nu starter et liv med at undervise i musik og komponere musik til forskellige teatre og hoffer i byer fra det sydlige Napoli til det nordlige Bologna. Han møder mange på sin vej, og bliver af sin samtid kaldt il boemo, som på danske bliver til bohemen. På et tidspunkt møder han familien Mozart. Med den gang meget unge Wolfgang Amadeus Mozart opstår der en slags mentor elev relation. Mozart beskriver i noget af sin korrespondance om dette forhold. For Josef er livet som musiker ikke let, og der skal arbejdes hårdt. Kærlighedslivet er ikke som en smuk og harmonisk symfoni. Måske har der været reelle romantiske interesser uden held – i hvert fald tyder noget på en løsagtigt seksuel levevis. For Josef er økonomi og helbred som dunkle, mørke toner og akkorder i et stykke musik i mol. 

Det er sådan, jeg forstår det efter at have set filmen en gang. Det jeg kan lide ved filmen, er helt naturligt musikken. Det er smukke arier og musik. En dirigent eller operasanger kan sagtens finde musikken frem og opføre den på en scene. Det vil skabe større kendskab til Josef Mysliveček og hans musik, hvilket vil være forfriskende. Som musiker vil man måske opdage, hvilken musikalsk inspiration han var for Mozart. Det at få den tjekkiske komponist musik på det musikalske landkort er filmens styrke.    

Det viser sig, at der er meget lidt materiale om Josef Mysliveček. Derfor har skuespilleren Vojtech Dyk som spiller hovedrollen ikke haft mange kilder at støtte sig op ad. Alligevel er jeg af den formening, at det portræt der fremstår i filmen, er plausibelt og uden fjollede påhit for at gøre komponisten det hele handler om mere interessant og farverig. I forbifarten skal jeg nævne, at der er to scener, som er heftige og intense. De viser noget hedt og frustrerende. Filmen kan alligevel for nogen være kedelig og ensformig uden at bygge op til spænding og drama. Det trækker desværre ned ad. 

Jeg bedømmer filmen som god. Derfor giver jeg filmen 4 stjerner ud af 6 mulige, da filmen giver et plausibelt portræt af Josef Mysliveček. Musikken er det største momentum, som jeg synes er værd at få med sig.