Man kan aldrig sætte sig ind i et andet menneskes traume. Punktum. Der er ikke noget mere frustrerende end at høre ordene “det forstår jeg godt”, når man har været udsat for en skelsættende traumatisk begivenhed. For det gør ingen. Man kan måske have forståelse for, at det er svært. Forståelse for situationen, medfølelse an mas. Men forstå et andet menneskes traume? Aldrig. Netflix har netop udgivet den kontroversielle dokumentar ‘Into the Deep’, om ‘Ubådssagen’ som den blev kendt i medierne. Det rette navn er i mine øjne rettere ‘Drabet på Kim Wall’. 

Dokumentaren skulle slet ikke handle om det bestialske mord på journalisten Kim Wall. Optagelserne gik i gang godt et år før. Den australske dokumentarist Emma Sullivan var fascineret af den excentriske fantast med planer om at bygge en rumraket på amatørplan, og som allerede havde bygget sin egen ubåd. Hun vidste ikke, at hun dokumenterede optakten til et drab. At hun sad over for en kommende morder. Derfor er denne dokumentar også speciel. En dokumentarist vil jo, som udgangspunktet ikke være en del af den historie, man formidler. Hun var kommet for at være en flue på væggen, men fluen blev afgørende, for at få manden dømt i retten. 

Det er tydeligt fra filmens begyndelse, at alle planer om, hvad dokumentaren skulle have været blev revet ned i skraldespanden, da alvoren gik op for skaberen. Vi lægger ud med at se morderens venner, praktikanter og frivillige, der har været en del af arbejdet, om at få bygget den umulige rumraket, reagere. Reagere på noget de ikke endnu ved, hvad er. Manden i ubåden er væk. Og da de finder ham er de lykkelige. Vi er fra start vidne til en proces hos de mennesker, der troede de kendte manden i ubåden. 

Det her er ikke dokumentaren, du skal gå til, hvis du er glad for Mørkeland og generelt at bruge andres ulykke som underholdning. Den handler ikke om Kim Wall, den handler ikke om gerningsmanden. Den handler knapt nok om drabet. Det er et sjæleknusende portræt af et traume. Om bearbejdelse, om skyld og skam, om følelser du ikke kan sætte dig ind i. Men alligevel et portræt. Et portræt der kommer helt tæt på de mennesker, der var tæt på gerningsmanden – inden han blev netop det. Dem der står tilbage, og skal håndtere en situation ingen kan sætte sig ind i. Det er der ‘Into the Deep’ er klart stærkest. 

Men det er desværre ikke alt, hvad den halvanden time indeholder. Det kan nogle gange føles som, at den ikke helt ved, hvad den vil. Det bliver til tider en lidt rodet affære. Det adresserer den faktisk selv, da gerningsmanden i et klip fra før mordet pointerer, at den ikke ved, hvad den vil. På det tidspunkt handler det om en rumraket kontra ubåd. ‘Into the Deep’ balancerer på en knivsæg i forhold til, hvor meget den kommer til at blive et portræt af gerningsmanden, før han begik mordet på Kim Wall, og portrættet af menneskerne omkring ham. Men det er i sig selv også et indblik i, hvordan det må have føles, for folk omkring gerningsmanden og filmholdet selv. At alt får en ny og mere dyster mening efter drabet. Men den noget rodede fortælling får den nogle gange til at føles, som en sammenblanding af to film. En om morderen der har ingen eksistensberettigelse. Og en om morderens bekendte, der har en berettigelse. 

Der findes to versioner af denne film. En medvirkende ville nemlig ikke være med, og måtte klippes ud. Men først efter pres på Sullivan, der havde nydt stor succes på filmfestivalen Sundance med den gamle version. Etikken er et helt centralt spørgsmål omkring ‘Into the Deep’. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den nogensinde skulle have set dagens lys. Men når jeg alligevel synes, at den faktisk er anbefalelsesværdig, så er det fordi, at portrættet af de mennesker morderen efterlod med et traume og en sorg, faktisk fortjener at blive hørt. Den historie fortjener at blive formidlet. For tager man ubådssagen ud af ligningen, så mener jeg, at den er et godt portræt af netop sorg og traumer. Reaktionen på den forfærdelig hændelse, der er så stor, at den tager alt nyhedernes opmærksomhed. Jeg har prøvet på egen krop at være særdeles tæt på en stor tragisk nyhedshistorie, som alle følger med i landet over. Jeg var en af dem, der oplevede angrebet i Fields på nærmestre hold. Og jeg ser faktisk følelser repræsenteret her, reaktioner repræsenteret her, der normalt ville gå ubemærket hen i nyhedsspektaklet. Jeg kan aldrig forstå, hvad morderens bekendte har gået igennem. Men jeg har mere forståelse for det efter denne halvanden time på Netflix. ‘Into the Deep’ fandt faktisk en ny mening.