Galskab for to er en passende titel, til den bemærkelsesværdige efterfølger til filmen Joker tilbage i 2019. Som med alle to’ere så har publikum hver sine forventninger, for kan og skal man gentage en succes?
Det skal man efter min mening i de tilfælde man kan gøre det mindst lige så godt, og man har en historie at fortælle.

Todd Phillips har endnu engang præsteret at lave en helt unik film, der binder så mange fine sløjfer på det mest uperfekte menneske, hvis vi overhovedet kan kalde Joker det efter at han slår de mennesker ihjel i etteren. Arthur Fleck er låst inde på anstalten Arkham, og er stærkt medicineret for at holde udbrud og de indre dæmoner i hævd. Men en dag hører han den smukke stemme i koret, og ser hvad der i hans øjne er den mest perfekte kvinde. Lige der falder han for Harley Quinn, og musikken som hele tiden har været inden i ham, begynder pludselig at spille imellem dem, for det er en af de ting som de kan sammen. 

Endnu engang har Joaquin Phoenix fundet ind til det inderste i karakteren, og selvom han bliver vendt på vrangen, spiller han rollen som var det ham selv. Det er næsten uhyggeligt så godt han spiller den rolle, og med Lady Gaga overfor sig, bliver deres tosomhed pludselig en smuk og meget bizar kærlighedshistorie. Lady Gaga gør det virkelig også godt som Harley Quinn, og på en måde forener hun alle de spørgsmål man havde i etteren til historien om ægthed og illusion, for denne gang er universet og præmissen kendt så det kommer til at leve og udfolde sig på en helt ny og fin måde.

Jeg er meget betaget af den måde at nogle brudstykker bliver til virkelighed, og at man har valgt den ikoniske trappe scene til endnu en skelsættende del af filmen. Jeg er også meget begejstret for at man har valgt at holde fast i den dystre stemning, men alligevel har givet den noget kant ved at gøre hans glade scener farverige og musikalske.

På tragisk vis bliver vi også klogere på Jokers skæbne efter retssagen, og selvom vi i denne film ikke kommer det nærmere om Joker er sandheden eller Arthur er. Så er det på en måde helt lige meget for det vigtigste var at han oplevede glæden i sit liv, og det at have en som elskede ham for den han var/er og han hos nogle blev anerkendt for det monster han også var ved at have slået de mennesker ihjel. Det blev til en helhed.

Filmen får fem stjerner ud af seks mulige