Conclave

Det skaber overraskelse at se en film uden forberedelse. Overraskelsen kan man derefter graduere som under middels, middels eller over middels. Filmen med originaltitlen ‘Conclave’ som er instrueret af Edward Berger, var for mig en spændende overraskelse, som ligger langt over middels. Jeg må ganske enkelt ind og se den igen. Det må jeg, fordi den har et interessant emne med et twist. Filmmagerne skal være forberedt på kritik fra praktiserende af den katolske tro. De vil højst sandsynlig med klagepunkter til filmen, sige, det slet ikke er på linje med katolicismen. Det er ikke min plads at bedømme. Blot vil jeg opfordre til, at man ser filmen med åbent hjerte og sind. Uanset er historiens drejning genial i min optik, fordi det overordnet giver et ultra moderne udsyn. Hvilket kan være en civiliseret diskussion værd i et dagens samfund, hvor vi taler om religionsfrihed, ytringsfrihed, diversitet, inklusion, teamwork med enhed, og at et menneske skal udvikle sig.

Conclave er latin. En plausibel oversættelse kan være et soveværelse – eller et rum som man kan låse af. I dag bliver ordet conclave – eller stavet på dansk konklave, brugt i betydningen af pavevalg. Det er ordet, man bruger, om den begivenhed der finder sted efter en regerende katolsk paves abdicering eller død. Kardinaler fra al verdens hjørner mødes i Vatikanet tæt på Peters Kirken i Rom. De forsamler sig i et rum, som derefter bliver lukket af. Her skal de vælge den nye pave ved at give sin stemme til den, man mener, der kan tilgå embedet bedst muligt. I den tid har kardinalerne ingen adgang til deres telefon, tv, internet også videre. De må på ingen måde blive påvirket af ydre omstændigheder eller andet, der kan skabe indflydelse på deres valg. Konklavet kan bestå af et forskelligt antal kardinaler, der deltager, som jeg forstår det.  Hvis en afstemning ikke er fyldestgørende, viser man det ved at sende sort røg op gennem skorstenen, som man kan se fra den store plads foran Peters Kirken. Når en kardial vinder, skal det minimum være ved at have to tredje dele af konklavets stemmer. Dekanen spørger om kardinalen accepterer, og i så fald, hvilket navn vedkommende ønsker at tage som pave. Når det hele er på plads, ser folk hvid røg stige op fra skorstenen.

Alt dette ved man om et konklave. Hvad der sker inden for murene og rummets fire vægge, det er en anden sag. Når det er sagt, så er der ganske enkelt ting, som den almene ikke får indblik i. Lige gyldig hvor grundigt man undersøger fakta rundt et konklave, så forbliver visse ting hemmelige.

I Ron Howards film ‘Angels & Demons’ ser vi et konklave, som er beskrevet nogenlunde som ovenfor.  I nærværende film ‘Konklave’ fra 2024, beskriver det ikke meget anderledes. Dog ser vi et indgående bud på, hvad der kan ske bag lukkede døre. Her går man bag kardinalerne, og finder ud af, hvad de står for eller ikke. Disse karakterer med baggrund og skeletter i skabet er med til at skabe spænding og dramatik. Det er engagerende og en udmærket måde at vise et menneske, præst eller ej, er et menneske med rum til at forbedre sig, og acceptere den man er. Ikke desto mindre er der også det overordnede tema om religionens rolle og ståsted i det 21 århundrede. Hvilket igen er et yderst vigtigt emne i denne tid, hvor man har mange anerkendte religioner – og man taler om, at et menneske skal være åbent og tolerant.

Konklave er baseret på bogen af samme navn. Thrilleren er skrevet af Robert Harris, og den blev en bestseller i 2016.  Jeg kender ikke bogen. Derfor kan jeg desværre ikke sige, hvor vidt filmen holder sig til bogen eller ej – eller lancerer noget nyt for at få det til at fungere på film.

Når det der sagt, er filmen aldeles underholdende med måske en smule karikerede karakterer, som nogen nok vil argumentere for. Skuespillerne får alvoren frem, og skuespillet er fænomenalt hele filmen igennem. Ralph Fiennes ejer enhver scene med sit nuancerede skuespil. Ikke et ansigtsudtryk er det samme. Det vil være en rolle, der som minimum må give ham nomineringer til diverse filmpriser verden over. Det er ham vel undt at modtage prestigefyldte priser for sit skuespil i denne film. Stanley Tucci gør sin birolle stærk. Han rammer plet med et skuespil, der er lige på.  De andre skuespillere fortjener klapsalver for deres indsats. Lyden og det visuelle visse steder giver filmen karakter af at være en thriller. Der funger alt sammen glimrende.

Skal jeg graduere filmen får den straks 5 store og strålende stjerner ud af 6 mulige. Historiens twist, temaet og skuespillet fortjener det.