Kate Winslet spiller Lee Miller, der er tidligere fotomodel, og vi møder hende i idylliske Frankrig, hvor hun er omgivet af gode mennesker det er her hun møder sin kærlighed. 

Men da krigen kommer tæt på bliver virkeligheden en helt anden for Lee, der nu forsøger sig bag kameraet som fotograf i stedet, det bliver en kamp for hende at få trykt de sandfærdige historier i Vogue. Lee gør det til sin mission at skulle fortælle disse historier, så det ikke kun er mode og glansbilledet der vises frem, og på den måde udbrede viden indefra hvor tingene sker. Det er bare ikke let i en tid hvor omgivelserne ikke er parate til at skulle trykke disse. 

Midt i krigens indtog bliver det klart at Lee ikke kan blive hjemme og se på, men militærenhederne i England vil ikke lade kvinder komme til fronten, og ikke engang til de lejre som huser ofrene. Lee allierer sig med sin gode ven Davy, spillet af Andy Samberg, der også spiller fotograf. Han kommer med det geniale faktum at hun er amerikaner, og det gør at Lee pludselig står med det ene ben i krigen i Frankrig. 

Lee er en fantastisk skildring af Lee Millers liv, og hendes kamp for at få lov til at fortælle krigens historie indefra. Lee og Davy har været steder som ingen havde lyst til at dokumentere, men med  hver deres kamera kommer de ind bag krigens facade, og oplever alle de rædsler denne har ført med sig. 

Kate Winslet spiller rollen til perfektion, og når man ved hun har været med til at producere, så bliver filmen bare endnu mere ægte. Hun har gjort en dyd ud af at portrættere en så vigtig personlighed for historien, ikke bare krigens historie, og Lee Miller blev slet ikke hædret nok for sine pinsler i krigen, samt kampen bagefter for at fortælle den sande historie. For det viser sig at England ikke skulle se hendes reportager i Vogue, men derimod blev det hendes hjemland USA som synliggjorde krigens sande billeder. 

Lee er en vigtig brik i den hæder som Lee Miller burde have haft mens hun var i live, og ikke noget som skulle være gemt væk på en loft. 

Filmen er barsk, rørende og man bliver virkelig betaget af den sjæl som bare ikke gav op. En forkæmper for alle der manglede en stemme, og på en måde er filmen en gennemgribende fortælling om et fyrtårn som selv kæmpede for at blive hørt, derfor så hun igennem folk, gennemskuede dem fra begyndelsen og tog de billeder som var så vigtige for at kunne fortælle de historier som ligger i blikket hos de mennesker hun portrætterede i sine reportager. 

Filmen får fem store stjerner ud af seks mulige