Filmsiden.dk fik den fantastiske mulighed at se en pressevisnings-screener af kortfilmen Lysår.

Filmen er et arbejde for den internationale filmantologi The AntiViral Film Project (AVFP), som er skabt af skuespilleren Darwin Shaw, som mange kender fra filmen Casino Royal og serien House of Cards, og Will Hawkes som har roller i blandt andet serier som The Politician og Big Little Lies.  Projektet tæller 24 film med forskellige historier fortalt af 24 instruktører fra 24 lande. Indtægter fra disse film går til Læger Uden Grænser, og i AVFP frasiger instruktørerne sig indtægt og støtter hver især den næste instruktør i en Pay-it-forward-model.

Alle er berørte af den verdensomspændende pandemi. Ingen kan sige sig fri eller upåvirket. I en sådan tid er det forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man takler en sådan krisesituation. Ikke mindst er det også forskelle på, hvad der sker i den enkeltes liv. Samtidig kan mennesker kan ikke undsige sig at være forbundet, have brug for underholdning og kultur.

Lysår er filmen om et venskab mellem den specielle dreng Carl på 10 år (Jacob Levin-Christensen), og den ukarakteristiske skolepedel Richard som spilles af Søren Malling. Han har en liste med opgaver, som fylder 36 sider, som han er ved at gøre færdig. Carl giver en hånd med, og har åbenbart hjulpet i flere uger, mens skolen har været lukket. Carls mor (Laura Christensen) har besluttet, at han skal i specialskole. Så det er sidste dag. Carl og Richard har en særlig forbindelse. De går op i sikkerhedsafstand, det endeløse verdensrum, og ikke mindst punktlighed og hunden Albert.

Søren Malling fungerer fint og underspillet som denne usædvanlige og lidt uforstående skolepedel. Jacob Levin-Christensen spiller sin rolle flot. Hos ham ligger det meste i karakterens sprog, og hvordan replikkerne bliver leveret. Det gør han på fineste vis. Det er ganske fortrinligt.

Min første tanke er, at filmens historie fint viser, hvordan pandemien kan forbinde to særlige eksistenser. En anden tanke er, at den viser, hvad roen på et givet sted kan føre til. For eksempel en liste med opgaver er der nu tid og rum til. Et venskab kan opstå, og intet er stressende.

Der er specielt én scene, som rørte mig meget. Kameraets close up på skuespilleren og musikken fik faktisk en tåre frem i min øjenkrog. Det var smukt, da scenen på en måde bryder alle barrierer, og viser en umiskendelig forbindelse mellem to mennesker.  

Kameraet fanger også det tomme, en nærmest dystopisk stemning i skolegården, skolens svømmehal og lokaler samt gange.  

Jeg synes denne film giver et lysere perspektiv på, hvordan pandemien kan påvirke eller gøre i et menneskes liv. Jeg ved godt, at kortfilm om oplevelse af lockdown grundet Covid-19, jeg før har anmeldt her på filmsiden var i starten af coronatiden. Alligevel, denne films historie er ikke eksempler på det at være panikslagen grundet tvunget isolation, have vredesudbrud eller synes stilheden er larmende. Den viser noget andet og mere betimeligt. Det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg er taknemlig for at få lov til at se og anmelde Lysår. Filmens historie rammer mig fint, musikken finder jeg passende, og skuespillet er som det skal være hverken mere eller mindre. Filmen kan lejes på https://msf.dk/lysaar/ for en rimelig pris, og er de 22 minutter værd. Derfor giver jeg denne kortfilm fire meget store lyse og ledende stjerner ud af seks mulige.