Det skal pointeres, at jeg personligt ikke er til horror og gysergenren. Derfor har jeg aldrig set film med den morderiske dukke Chucky eller den dæmoniske dukke Annabelle. Det har ikke min interesse. Spørgsmålet er, hvorfor jeg så indvilgede i at se og skrive om filmen ‘M3GAN’.  

Da jeg så traileren, fangede dukkens øjne og bevægelser mig. En sci-fi kan altid fange min interesse. Især når emnet beskæftiger sig med AI, er det tankevækkende. Hvor langt er vi mennesker i at skabe en kunstig intelligens, hvad kan vi forvente at en sådan formår rent fysisk og menneskeligt og så videre. Man kan komme vidt omkring i en spændende diskussion. Ej heller er det et irrelevant emne i disse tider med maskiner til det ene og det andet. 

Efter at have set filmen tænkte jeg meget på DATA fra ‘Star Trek: Next Generation’. Jeg tænkte på The Borgs i samme serie. Jeg tænkte på filmen ‘Ex Machina’. Alt det ovennævnte er med til at sætte tonen an i denne anmeldelse. Det skal også balancere forventninger hos dem, som har de nævnte dukkefilm som reference. Det er min fornemmelse, mange vil synes ‘M3GAN’ ikke er på højde med disse film på forskellige parametre. Det vil jeg ikke gå ind i. Vi skal i stedet se, hvad nærværende film har at byde på. 

Robotdukken har fået navnet M3GAN. Det er ikke tilfældigt. Det står for Model 3 Generative Android. Hun bliver skabt af Gemma (Allison Williams) og hendes kolleger.  M3GAN bliver skabt til at være der for søsterbarnet Cady (Violet McGraw), efter forældrene dør i en tragisk ulykke. Gemma er en karrierekvinde, og har derfor ikke let for at påtage sig rollen som værge for en 9-årig pige. En pige som er chokeret, ked af det og trøstesløs, der ikke lader enhver komme ind på hende. I det M3EGAN træder ind, sker der noget. Cady åbner mere op, og bliver til at tale med. En psykolog der observerer relationens dynamik, har sine tvivl, hvor vidt dette fungerer, og er sundt. 

Som historien skrider frem, viser det sig, at M3GAN er særlig. Hun evner at tilpasse sig, og bliver Cadys bedste ven. Til tider synes hun at være en bedre fortrolig end en veninde eller skolekammerat. Hun tager sin rolle om at være der for Cady bogstaveligt. Hun er fysisk stærk og overbeskytter Cady.  Hvordan det udspiller sig, må man selv se filmen for at få med sig, ellers vil jeg afsløre for meget.  

Historien hænger fint sammen for mig. Der er dog en scene og en relation, jeg mener, man kan få mere ud af. Som scenen står nu, virker den overflødig efter at have set filmen kun én gang. Den del af historien virker som en tynd plotstreng i min optik. Men det bliver fulgt til dørs, hvilket er positivt. Det virker forstyrrende, at M3GAN til tider er en dukke, og man tydeligt kan se, hvornår det er skuespilleren (Amie Donald). Ydmygt, vil jeg våge den påstand, at dette må kunne laves bedre rent teknisk. Det er for mig i hver fald ønskeligt, at det var mindre tydeligt. En anden ting jeg finder ønskeligt, er også, at M3GAN til sidst ikke behøver at ligne en dæmonisk dukke. Det ville være klædeligt, hvis hun for eksempel så ud som en Borg, eller blot en ødelagt robotdukke.  Når det er sagt, er det ikke værre end at man hurtigt glemmer det.

Fordi ‘M3GAN’er sci-fi og berører nogle spændende emner, var jeg engageret filmen igennem. Emner som en maskine der får menneskelige egenskaber, rollen som forældre/formynder bliver taget op, vi har temaet om balance i karriere og familieliv, hvordan man som barn takler tab af sine biologiske forældre. På mange måder kan man se filmen som en spids kommentar til, hvordan samfund er skruet sammen. Alle emner er fra det virkelige liv sat i en historie krydret med horror og gys. Nogle vil synes ‘M3GAN’er campy og over the top fjollet. Det er der sikkert noget om. Vi må huske, at overdrivelse fremmer forståelsen.  Filmen er et glimrende stykke tidsrelevant underholdning, som giver noget at tale om. Derfor kvitterer jeg med 4 solide og strålende stjerner ud af 6 mulige.