Menu Luk

Min Sommer i Provence

Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Sommer, klavermusik og slange i paradis

Mange kender nok de franske film med de danske titler ‘Min mors slot’ og ‘Min fars store dag’ fra 1990erne. Måske har man savnet film, og kunne lide film som ‘Jean de Florette’, som på dansk har titlen ‘Kilden i Provence’. Måske har man savnet film som ‘Manon des Sources’ , som på dansk har titlen  ‘Manon og Kilden’. Hvis man kender, og har læst bøgerne af Marcel Pagnol, er filmen ‘Le temps des secrets’ på dansk ‘Min Sommer i Provence’, noget man skal se i biografen, når den får premiere den 14. juli 2022.

Inden vi går videre med at tale om filmen, denne anmeldelse skal handle om, må vi gøre overvejelser omkring titlen. Selve historien er skrevet af den franske forfatter, dramatiker og filmskaber Marcel Pagnol. Både bogen og filmen har titlen ‘Le temps des secrets’ på fransk. På dansk får bogen titlen ‘De søde hemmeligheder’ og filmen ‘Min Sommer i Provence’.

Forvirrende ja, men hæng på alligevel.

Jeg må igen argumentere for, at originaltitlen fanger historien bredere end den oversatte. Det vil man forstå ud fra alt, der sker i historien. Så jeg vil sige, man på dansk kunne have tilnærmet sig en mere direkte oversættelse som for eksempel ‘Hemmelighedernes tid’ eller måske ‘Sandhedens time’. Det ville fange det hele meget bedre. Skulle man vælge dette, finder jeg, både originaltitlen på fransk og den danske oversættelse jeg foreslår, stadig har noget fængende over sig.

Det er som sagt sommer, og vi er i Provence, Frankrig. Marcel Pagnol (Léo Campion) glæder sig til at tilbringe sommerferien i familiens sommerhus og med sin kammerat Lili (Baptiste Négrel). De to ynder at tale sammen og udforske områdets natur og landskab. Især er områdets grotte interessant. Drengene lytter med store ører, da en lokal eremit fortæller nervepirrende fantasifulde historier, hvorfor man ikke skal gå ind i grotten.

En dag på en af deres ture møder de en fornem pige. Mødet med hende skaber ubalance i det hele. Der opstår et skår i relationen mellem de to drengekammerater. Ikke mindst begynder der at komme sandheder på bordet, som berører relationerne i Marcels familie. Det er ikke småting, og Marcel som er en 10-årig dreng, skal navigere i dette, og oplever barndommens lethed uden ansvar forsvinder, og de at de voksnes tys-tys-affærer, viser voksnes krav om ærlighed og ingen løgn ikke holder. Det skaber en slange i paradiset, bogstavelig talt nærmest. 

Jeg tror, man har valgt den gennemgående klavermusik, da man finder det i andre film, som skal foregå i selvsamme tidsperiode.  Musikken kan virke for fremtrædende og høj, og derved enerverende for nogen. Det er, hvad det er. Dog, skulle jeg påpege noget, ville jeg foretrække symfonisk musik, som hverken er for let eller tung i det. Samtidig ville det få filmen til at skille sig ud fra andre, og give den mere karakter og gennemslagskraft.

Setting og kostumer fanger historiens tid vældig fint.

Kameraets linse fanger det omkringliggende landskab flot. Nogen vil sige der er for mange af disse landskabsbilleder. Men det er i Marcels Pagnols ånd, som jeg ser det. Jeg har læst et sted, han selv yndede at se film som kunst der viste noget med en dybere mening, og ikke kun en historie at fortælle. Det bliver fint fanget i denne film med nogle af landskabsbillederne, spørger man denne filmseer.

For mig lader det til, at denne film mest henvender sig til publikum, som allerede kender til Marcel Pagnol og hans type historier. Nogle vil endda måske finde denne film en smule kedelig og alt for smuk. Uanset vil filmen helt sikkert høste forskelligartede kommentarer.

Denne filmseer fandt historien og filmen værd at bruge tid på.  Jeg var underholdt, så smukke billeder fra Provence. Derfor får denne film 4 meget store og solide stjerner ud af 6 mulige.

Trailer:

Title: Min Sommer i Provence

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Christophe Barratier

Skuespillere: Léo Campion, Baptiste Négrel, Lucie Loste Berset, Guillaume de Tonquédec, Mélanie Doutey blandt flere.  

Genre:  Familie drama

Spilletid: 1t og 44min

Premiere:  17. juli 2022

Ellen-Karin Myklebust

Skribent