Monica Bellucci: Maria Callas: Letters and Memoirs

‘Monica Bellucci: Maria Callas: Letters and Memoirs’ er den tredje Maria Callas film af Tom Volf. Den er et must see for dem som kan lide opera og den fantastiske sangerinde, som havde sin glansperiode som operastjerne i 1950’erne og 1960’erne. Det er den, fordi filmen er en anstændig og respektfuld hyldest til Maria Callas i min optik. Tom Wolf selv er frontfigur for en udstilling og to bøger om Maria Callas. Bøgerne er endnu ikke udgivet, så vidt der er informeret. Han har også startet et legatfond, der har til opgave at opretholde arkiver af Maria Callas. Alle disse aktiviteter gør ham til en stor og særlig kender af operasangerinden med den dramatiske koloratur-sopranstemme, som altid var nærværende i sin rolle på en scene.

Filmen ‘Maria Callas: Letters and Memoirs’ tager udgangspunkt i teaterstykket af samme navn, som er skabt ud fra breve eller tekster skrevet af Maria Callas selv. Teaterstykket bragte man verden over i årene 2019 til 2023. Som jeg forstår, er teaterstykket kreeret med monolog, musik, og på scenen kun med en sofa og grammofon og orkester. Lyssætningen er også af stor betydning. Alt dette har man valgt at lave en film over.

I filmen følger vi Monica Bellucci, som spiller Maria Callas på teaterscenen. Vi ser, hvordan Monica Bellucci oplever arbejdet på en teaterscene versus det at arbejde foran et kamera på film. Hun stiller op til pressekonferencer og interviews. Hun bliver stillet personlige spørgsmål, om kunst og hendes opfattelse af Maria Callas med mere. Det er muligt, man via filmen genvurderer og justerer sin eller den generelle opfattelse af Maria Callas en smule med tanke på, hvad Monica Bellucci beretter og siger. Det bliver sat et perspektiv på det hele. For at opdage dette må man se filmen, og være lutter øre når det kommer.  

Nu kan det være meningsfyldt at sætte få ord på de tidligere Maria Callas film af Tom Volf. I filmen ‘Maria By Callas’ er vi med på rejse gennem hendes karriere, og får et overordnet indblik i hendes personlige liv ved interviews og små filmoptagelser. ‘Callas: Paris, 1958’ er en restaureret film, som viser Maria Callas enestående første koncert i Paris fra 1958. ‘Maria Callas: Letters and Memoirs’ er et personligt testamente om, hvem Maria Callas var, da det er baseret på, hvad Maria Callas i sine skriverier har villet lade omverden vide om hende. Alle film er lavet med stor viden om Maria Callas og passion for hendes sangtalent.  Alle film scorer højt på IMDb.

Monica Bellucci prøver ikke at være Maria Callas, men fanger Maria Callas karakter og personlighed med en ophøjet stoisk ro og med en aura, som er en dronning værd. Min fornemmelse er, at Monica Bellucci fungerer og brænder bedst igennem som skuespiller foran et kamera fremfor på en teaterscene. Det er den sidste scene især et bevis på. Samtidig viser hun et sprogligt talent ved at tale flydende fransk, engelsk og italiensk alt efter hvor hun skal optræde med teaterstykket, og hvor hun bliver interviewet.  I filmen hører vi Maria Callas stemme over arkivfotos og optagelser, hvilket virker flot. Filmen er i sort hvid det meste af tiden, hvilket giver en fornemmelse af at være i en verden, som skaber en sløret grænse mellem Maria Callas erindringer og Monica Belluccis skuespil. Det giver det hele et mere kunstnerisk udtryk i den sidste ende. Hvilket igen er en måde at hylde Callas den store operastjernes evne ud i operakunsten på – samtidig glemmer man ikke kvinden Maria. Sopranen har selv udtalt i et interview, at der er et skel mellem kvinden Maria og operastjernen Callas.

Tom Volf er lykkes med at lave en film som hylder og fejrer en af vores tid største operatalenter. Det er gjort, i min optik, med en kunstnerisk finesse, smagfuldt med respekt og forståelse for Maria Callas og hendes liv og levned. Derfor kvitterer jeg med 5 flotte, klare og lysende stjerner ud 6 mulige.