Moonage Daydream
Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust
…et mesterværk om en mesterlig multikunster…
Brett Morgens film ‘Moonage Daydream’ om musikeren og multikunstneren, David Bowie er i de danske biografer den 16. september 2022. Instruktøren er dokumentarist. Han har flere nomineringer bag sig, og bland andet vundet filmpriser for hans bidrag med dokumentarer som ‘Jane’, og ‘Cobain: Montage of Heck’.
I ‘Moonage Daydream’ handler det som sagt om David Bowie. I den forbindelse skal man huske et par ting.
Der er altid kunstneren, og den reelle person som står bag et kunstværk, et stykke musik eller bog med mere. Begge er lige interessante. Hvilket fokus man vælger, i en biografi, i en biopic eller filmdokumentar, er et valg. Valget er påvirket af billedmateriale, de kilder og arkivmateriale der er tilgængelig. Kunstneren bag et værk værner måske om privatliv, og lader derfor intet om sin egentlige personlighed komme frem. Jeg mindes musikeren, vi kender som Prince udtale noget lignende, som jeg frit husker og formulerer med egne ord; at musikken, kunstværket eller poesien taler for sig selv. Det vil sige, det er der igennem og på den måde, man skulle kunne få en fornemmelse af en kunstners personlighed, hvis det er dét man ønsker.
Sidder man som fan en musiker eksempelvis, kan man derfor nemt blive skuffet i en dokumentar eller lignende, hvis et ønsket spørgsmål ikke bliver besvaret eller får nogen opmærksomhed. Nu må man hurtigt nævne, det ikke er alt som vedkommer et publikum at vide om en berømthed.
Ikke desto mindre er ‘Moonage Daydream’ et festfyrværkeri af billede og lyd. Vi ser lidt fra David Bowies barndom, kunstneriske virke og en smule som privatperson. Brett Morgen er af David Bowie Estate og familie blevet tildelt sjældent materiale til filmen. Instruktøren har så i en lang periode arbejdet med at sætte kendte klip fra interviews, koncerter og film med hidtil usete og private klip sammen. Gennem dette ser vi en billedmosaik af David Bowies mangfoldige og regnbuefarvede kunstnerkarriere.
Det er flot sat sammen, og giver et indblik i, hvem David Bowie var på nogle punkter. Som kunster fremstår han som en søgende multikunstner der ikke spildte sin dag. Han var i gang med enten at skrive musik og sangtekster, spillede skuespil på teater eller film, lavede skulpturer eller malede malerier. Det lader dog til dét at skrive havde størst plads i hans hjerte, og betød mest for ham. Det han kunne komme til udtryk med dér, kom ud gennem musikken. I årenes løb udviklede han skriverier sig også. Det påpeger og observerer David Bowie selv konkret. På det kunstneriske område var han i flow med forandringen – og eller han lod sig påvirke af tidens strømninger – han fandt på nye ting og koncepter. Så igen, han udforskede og var søgende.
I de valgte interviews fra hans yngre dage fremstår David Bowie genert – måske med en tendens til det at være sky over for visse spørgsmål – men han svarede så ydmygt og med tør humor som han kunne. Smilet han kommer med efter et svar er utrolig charmerende – til tider desarmerende. Alligevel er han som kunster ikke bleg for at vise, hvem han er. Han stod for åbenhed og fordomsfrihed. Han troede fuldt og fast på, et menneske skal have lov vise sin personlighed, og være den man er. Dette gjorde han i en tid, hvor det som et eksempel var et prekært tabu, hvis man fandt seksuel tiltrækning mod sit eget køn. Der stod han frem. På den måde gav han opmuntring til netop det med at andekende hvem man er – uden at blive talsmand eller protektor for en organisation som beskytter og arbejder for rettigheder for en mindretalsgruppe.
På det personlige plan er det David Bowies rejser, der fortæller mest. Det jeg forstod ved David Bowie, er det søgende sind han i den grad, var i besiddelse og dyrkede. Dette ikke blot som musiker og kunster, men også spirituelt. Igen, en mand med et søgende sind. Mere er der ikke at sige om den sag.
Efter denne film var jeg fuldt ud tilfreds med hvordan billeder, lyd og privatklip er sat sammen på – filmen er farverig bliver aldrig kedelig grundet dens hurtige tempo. Jeg hørte kendte og ukendte sange af David Bowie. Jeg forstod mere af musikeren og manden David Bowie – en hvis musik jeg har aldrig har dyrket. Men jeg fandt ham interessant, og vil gerne se flere af de film han har været med i. Dette var et mesterværk om en mesterlig multikunster. Jeg kan kun give 6 stjerner, der lyser ned fra store uendelige univers ud af 6 mulige.
Trailer:
Title: Moonage Daydream
Karakter: 6 ud af 6 stjerner
Instruktør: Brett Morgen
Skuespillere: David Bowie
Genre: Dokumentar, musikfilm
Spilletid: 2t og 15 min
Premiere: 16. september 2022