Interessante film fra det sydlige Europa finder en gang imellem vej til de danske biografer. 

Italienske, tyske og franske film kan være en sej omgang at komme igennem. De kan behandle et tungt eller ubehageligt emne. De kan opfattes som værende for socialrealistiske også videre. De kan være for italienske, tyske eller franske, så filmen bliver en nichefilm på mange fronter.  

I disse dage afholder Grand Teater et event under navnet Cinema made in Italy. De italienske film giver en mulighed for at høre det smukke melodiske italienske sprog.  (hvilket kan give dit italienske et genopfriskende pust). Man ser smukke italienske byer, bjerge og landets betagende landskab. Man fornemmer den italienske kultur. Man kan praktisk talt smage vinen og pastaen, som visuelt bliver vist på en delikat og indbydende måde.   

I de sidse år har biograferne vist film fra Italien som ‘Pinocchio’ ‘Il Grotto’ og filmen ‘Otte Bjerge’. På filmstriben kan man se både ældre og nyere film fra Italien. Her finder du titler som ‘Quanto Basta (Smagen af Toscana) ’ og ‘Farinelli’ blandt andre.  På HBO kan man se ‘La Vita e Bella’ og ikke mindst serien ‘My Brillant Friend’. Hvilke er en film og serie jeg varmt kan anbefale. På Netflix kan man finde film som ‘Rosenøen’, ‘Baggio og den guddommelige Hestehale’, ‘Enrico Piaggio Vespa’. Sådan kan man blive ved at tilføje film til denne liste. Der er ganske enkelt rigtig mange at tage af.  

Det er filmen om Felice Lasco, som bliver portrætteret af Pierfrancesco Favino. Felice er en rod og badboy i teenageårene, og sidder på et fly til udlandet efter en alvorlig kriminel handling. Nu 40 år efter vender han tilbage til sit gamle kvarter i Napoli. Her er det som om mødet med nyt og gammelt æder ham op. Mens han går rundt i gaderne, tænker eller taler med præsten eller andre vælder minder og nostalgien op i ham. I den sidste ende giver skæbnen og nostalgien det hele en særlig drejning. 

I filmen har kameraet fanget nogle smukke skud af Napolis gader om aften. Lys og mørke er en leg i flotte billeder med dybde og spændende kompositioner. Skuespillet er i topklasse. Det er underspillet uden alt for meget mimik og dramatisk stemmeføring. Musikken er velvalgt og understøtter og giver en ekstra dimension eller spænding. Jeg nød blandingen af klassiske musikstykker og moderne rytmiske sange. De går godt i spænd, og er på linje med historiens flashbacks, og hvad der sker for protagonisten her og nu. Det giver god mening og sammenhæng, hvilket giver filmen mange plus i bogen. 

Temaet, som allerede bliver givet i filmens titel ‘Nostalgia’, bliver undersøgt på en meget elegant og genkendelig måde. Protagonistens minder, længsler og tilbageblik og drømme, bliver beskrevet tydelig og let genkendeligt. Samtidig finder vi et socialrealistisk aspekt i filmen, da den berører det betændte emne om mafiaen, dens karteller og klaner, som vi ofte hører om, når det gælder Italien. Dette er dog ikke det fremtrædende hovedpunkt. Det lurer i baggrunden. På den måde kan man sige, det viser, at intet på den front er gennemgribende forandret siden Felice drog afsted og nu.   

Filmen er fremragende, da den er karakterdreven. Temaerne er spændende. Vi har kærlighed versus had, en inficeret bromance som skal finde sin vej. Nutiden og mindernes nostalgi. Musikken er velvalgt. Det visuelle er flot.  Skuespillet er overbevisende og nedtonet mange steder. Filmen var en fornøjelse at se. ‘’Nostalgia’ får en anbefaling, og jeg kvitterer med 5 stjerner ud af 6 mulige.