Instruktøren 

Instruktør Jean-Jacques Annaud er ude med en ny film ‘Notre Dame i flammer’. Mange kender ham fra film som ‘I Rosens Navn’, ‘Elskeren‘, ‘Enemy at the Gates’, ‘Black Gold’ og ‘Syv år i Tibet’. Han har lavet mange andre film. På IMDb ser man, han i årenes løb har opnået 7 nomineringer og vundet 22 filmpriser. Det vidner om produktivitet, da man også ser han har virket som filmmanuskriptforfatter, producer og instruktør på diverse projekter. 

Lad os se.

Det historiske 

Det er Påske anno 2019. I Notre Dame katedralen sidder menigheden og lytter til præst, orgel og klassisk sang til den katolske messe. Bagved sidder en ny medarbejder, der skal holde øje med at alt, er som det skal være i denne kirke. Det er en vigtig funktion, som skal i varetages med hurtighed og viden. I Frankrig betragter man Notre Dame kirken som et historisk monument. Det vil sige, det er noget, man beskytter, grundet bygningens arkitektoniske, kunstneriske og historiske værdi og kvalitet. Bygningsarbejdet blev påbegyndt 1163 og afsluttet i 1345. Til daglig når der ikke er kirkelig handlig, er kirken vel besøgt fra alle verdenshjørner. Grupper med guide vandrer rundt, betragter og lærer om denne fantastiske katedral. I kirkens lokaler bevarer man blandt andet relikvier som Torne Kronen. 

Den nye medarbejder ser på pulten, og hører brandalarmen går, han reagerer hurtigt, men er tilsyneladende endnu ikke hjemme i Notre Dames geografi. Han ringer til sin chef, men han tager ikke telefonen. Medarbejderen varsler andet sikkerhedspersonale. De reagerer. Af sikkerhedsgrunde bliver menighed gennet ud. Personalet ser desværre efter det forkerte sted. Så i deres verden er der falsk alarm. Kort tid efter byder de atter menigheden ind i kirken til messe.  

Alle i Paris kan, hvor de befinder sig i horisonten se røg komme fra Notre Dame. 

Mange beboere i Paris ringer til alarmcentralen for at rapportere røg fra katedralen. Autoriteter udviser skepsis, og tager det ikke alvorligt.  Først da en ven af en befalingsmand indenfor brandvæsnet ringer fra sin ferie i Italien og gør ham opmærksom på, det faktisk er brand i Notre Dame, sker der noget. Så brandvæsnet rykker ud meget sent. Alt for sent. De store brandbiler, har svært ved at komme frem i gaderne Paris. De er smalle fyldt med mennesker, vejarbejde og ikke mindst tæt trafik. 

Når brandmændene efter møje og besvær ankommer, viser det sig ikke nemt at skulle redde denne bygning, fra hvilken det regner bly, stenbrokker og små flammer. Der bliver begået mange fejl, inden en har den bedste ide til, hvordan branden skal slukkes. Dette er ingen afsløring i sig selv, for dette ved vi, og også at Notre Dame den dag i dag er i en genopbygningsperiode. 

Alt dette viser filmen ‘Notre Dame i flammer’ realistisk og uden at dømme de fejl der blev begået. Stadig, så vidt vides, er det ikke konkluderet, hvad der er årsag til branden. Det kommer filmen heller ikke med et konkret bud på. Man bliver præsenteret for plausible muligheder og intet andet. Filmen udmærker sig ved at bruge dokumentaroptagelser, nyhedsklip og nye spillefilmsoptagelser. Instruktøren opnår en film der er realistisk, dramatisk og dokumenterer hændelsen ret præcist på samme tid. Hertil skal man skynde sig at skrive, instruktøren blev givet en masse materiale som skulle være kildemateriale til filmen. Det viser sig ifølge ham, man i dette kildemateriale kan finde usammenhængende udsagn med mere. Så vil man anfægte, filmen viser noget, man mener, ikke er foregået sådan, er det værd at have det store kildemateriales uensartethed in mente. Ikke desto mindre er filmen utrolig flot sat sammen, når det gælder nye og gamle optagelser. Jeg som filmseer, sad og kunne sagtens gætte, hvad der var hvad. Min mening er, at det er utrolig flot flettet sammen, så alt virkede til at komme fra samme nye optagelse. Det lykkes instruktøren at lave en film med dokumentarisk præcision og storhed, som han udtaler i pressemateriale. Dette giver mange pluspoint i bogen. 

Musikken 

Musikken var smuk klassisk symfonisk musik. Hvilket jeg holder meget af. Musikken understøttede scener på bedste vis, og drog det dramatiske frem i lyset. Det er alt sammen på plussiden. Skulle jeg sige noget om musikken, er det valget af genre. Et eller andet sted, kunne jeg have ønsket mig mindre klassiks symfonisk musik. Mens jeg sad og så filmen, kunne jeg ønske mig flere lydeffekter til flere af scenerne. Men jeg køber og accepterer den valgte musik, da det handler om Notre Dame, en kirke som står og har trodset tidens tand. Og et eller andet sted er det derfor passende, og jeg forstår, hvorfor valget af klassisk symfonisk musik. 

Det gejstlige aspekt

Dette punkt skulle jeg tænke meget over. Fordi, for nogen vil det være nemt at konkludere det religiøse og bønner har haft en ren specifik betydning for redningen af Notre Dame. Når det er sagt, mener jeg ikke det religiøse skal ses bort fra og afvises, som noget godtroende pjat. Hver sin måde at takle indre som ydre udfordringer på. Det religiøse aspekt der vises i denne film, er i min optik, noget man ikke kan komme uden om i en film om Notre Dame. Hvem ved, mange der var præsente og tæt på ulykken, har sikkert sendt en positiv tanke ud i universet om, at Notre Dame skulle reddes. Når det så sker, ånder de måske lettet op i en form for taknemlighed. Jeg ser den ikke længere end det, og konkluderer ikke yderligere end det ovenstående. 

Dertil kommer argumentet om, hvorfor filmen ikke synes at være en decideret hyldest til brandfolkene. Filmen lader til at have til sigte at fortælle så præcist som muligt, hvad der skete dagen branden i Notre Dame opstod.  Samtidig viser den også, hvor vigtig kirken er, for mange der bor i Paris og nogle af brandmændene. Det ville man gøre med filmiske og dramatiske midler i en fortælling, der så fremstår realistisk og storslagen på samme tid. Hvilket jeg synes, er lykkes instruktøren til fulde.

Min oplevelse 

For at denne anmeldelse ikke skal trække i langdrag, vil jeg afslutte med følgende ord; Jeg så en dramatisk film, der også var så præcis, som den kunne være i forhold til kilde og arkivmateriale. Den er flot lavet, og både gamle og nye optagelser ser ud til at komme fra samme ny optagelse. Den er hverken en katastrofe, hyldest eller religiøs film, der dømmer, kommer med facit og placerer skyld. Jeg så nogle intense dramatiske scener, smukke poetiske scener og hørte vidunderlig musik. Jeg ender på 5 flotte og strålende stjerner ud af 6 mulige.