Skrevet af Rasmus Ølholm

At kalde M. Night Shyamalan for en instruktør med svingende niveau, vil være en underdrivelse af bibelske proportioner. Imellem 1999 og 2002 gav han os ’The Sixth Sense´, ’Unbreakable’ og ’Signs’. Tre film som indikerede en lovende fremtid for den unge instruktør. Siden da er det imidlertid blevet til tvivlsomme film som ’The Last Airbender’, ’Glass’ og ikke mindst den notoriske katastrofe af en film ’The Happening’.

Dog forstummede meget af min skepsis, da de første forfilm til Shyamalans nye film ’Old’ kom ud. En kombination af et stærkt cast og en ildevarslende præmis gjorde, at jeg for første gang i ca. 20 år glædede mig til en ny film fra hans hånd.

’Old’ er nu tilgængelig i de danske biografer.

Vi møder en familie bestående af Guy (Gael García Bernal) og Prisca (Vicky Krieps) ‘samt deres to børn Trent og Maddox. De er på ferie på et fjerntliggende tropisk resort, hvor de bliver tilbudt at besøge en afsidesliggende strand, som kun få kender til. Stranden, som udadtil ligner en perfekt lokation til en skøn dag med familien, viser sig dog at bære på en dyster hemmelighed. Enhver som besøger den, vil nemlig ældes med imponerende hastighed og vores familie er nu nødsaget til at løse mysteriet. Hvis ikke de gør, vil de være døde af alderdom inden dagen er slut.

Lad mig starte med at sige, at med ’Old’ er Shyamalan tilbage i form – desværre er der tale om ’The Happening’ form. ’Old’ fungerer i grove træk ikke på et eneste betydningsfuldt parameter.

Filmens største problem er imidlertid dens manuskript (som sædvanlig skrevet af manden selv). Dialogen imellem vores karakterer er så forskrevet og forceret, at man aldrig får en fornemmelse af ægthed i deres forhold. Deres relationer drukner ganske enkelt i utroværdige replikudvekslinger. Ligeledes er dialogen spækket med eksposition, som er så overvældende, at den får Nolan-brødrenes manuskript til ’Interstellar’ til at føles afdæmpet.

Rent opbygningsmæssigt er filmen også noget rod. Jeg går på listetæer igennem tulipanerne, for at undgå spoilers, men ’Old’ formår ikke at indløse en lang række setups, imens det payoff som kommer til sidst, ligeledes ikke har et ordenligt setup.

Heller ikke skuespillerne formår at trække oplevelsen op – dog er det nærliggende at skyde skylden på instruktionen og de replikker, de er sadlet op med. Niveauet veksler imellem at være middelmådigt (med to undtagelser) til at være decideret ubærligt.

Med en flot lokation, som den filmen foregår ved, skulle man tro, at den visuelle side i det mindste kunne trække op – ej heller der, er der hjælp at hente. Med undtagelse af et enkelt long-take (som bevares er veludført), er der ikke kredset for kamerateknikken og lyssætningen giver et konstant, fladt TV-look til filmen.

Men værst af alt ender filmen med at føles utroligt prætentiøs og nærmest som et stort forfængelighedsprojekt. Der er så mange påfund og idéer, som snildt kunne være klippet ud, men det føles som om, at alle Shyamalans idéer har skullet være med for enhver pris. Der er helt sikkert gemt en fed og uhyggelig film i ’Old’s præmis, men den kommer altså ikke op til overfladen her.

Hvis jeg skal komme med enkelte positive ting, så er der en del effektive visuelle effekter, som både er blodige og veludførte. Desuden er Ken Leung (Jarin) og Nikki Amuka-Bird (Patricia) dem, som slipper bedst fra filmen rent skuespilmæssigt. De skaber hver især en noget underspillet personlighed, som adskiller sig fra resten af rollebesætningen.

Men alt i alt er ’Old’ en enorm skuffelse. Hvad der kunne have været en krybende og tematisk stærk gyser, ender blot med at være endnu et ufrivilligt komisk forfængelighedsprojekt. Den kommer kun lige akkurat op på 2/6 stjerner herfra.