Resten af livet
Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust
Slow burner fra Sønderjylland med realisme






Instruktør og manuskriptforfatter Frelle Petersen er ude med sin anden film ‘Resten af livet ’ i en planlagt trilogi, med Sønderjylland som vores arnested, hvor tingene opstår og en proces indre som ydre genereres.
Den første film er filmen ‘Onkel’, som udkom 2019, som man for tiden kan streame på filmstriben.dk. På listen over instruktørens filmografi ser man, han har lavet flere kortfilm. Nogle kender han måske også fra filmen ‘Hundeliv’. Ellers ser man på IMDb, at han har arbejdet på film som ‘Tarok’, ‘Hvidstensgruppen’, ‘Kunsten at Græde i Kor’ med flere.
I ‘Resten af livet ’ møder vi en familie, som består af en far, mor, søster og bror. De ynder at tilbringe tid sammen. Især traditionen med at spise fødselsdagsmorgenmad sammen er i højsædet. Bror og søster oplever gerne en håndboldkamp sammen med efterfølgende snak. Familien kan også lide at spille brætspil. Det giver snak over stuebordet med kaffe, og familiesammenholdet styrkes derved på fin måde.
Så alt ånder af stille liv og ro i familien. En dag sker det utænkelige og ubærlige. Et kært familiemedlem er ikke mere. Det er vist på en særlig måde i filmen. Vi får intet at vide om årsag, eller hvordan det skete. Det kan man undre sig over. Det er der er en grund til, som jeg kommer tilbage til senere i anmeldelsen.
Det betyder, at de efterladte nu står overfor en sorgproces – som familie og individuelt gennemgår alle en tur ned af livets rutsjebane, inden man lærer at leve med det.
Instruktøren udtaler i pressemateriale noget om sorgprocessen, som jeg parafraserer. Det er vigtigt for instruktøren, at publikum selv skal kunne se og opdage deres egen erfaringer og respons på en sorgproces. Derfor undlader han konkret at vise, hvordan personen går bort. Det giver publikum rum til at også at opdage det enkelte familiemedlems/karakterens egen måde at takle sorg på.
Dette valg giver fint mening. Men man kan argumentere for, at man rent visuelt klædeligt kan vise det i mere roligt tempo end vist i filmen. Jeg som publikum fik fornemmelsen af, at dette blev vist som en håndbold der kommer igennem luften, og som man skal gribe i farten, og så hurtigt videre til resten af det familien skulle igennem. (selv om jeg her overdriver med hensyn til fart) Ellers er jeg enig i, at måden det er vist på, giver mulighed for at tænke på egne konkrete erfaringer og reaktioner omkring sorg.
Noget andet jeg må pointere i den forbindelse, er sorgfaser. Jeg er ingen ekspert, og som jeg ser det, kalder man måske de forskellige stadier noget forskelligt, alt efter hvor du finder materiale. Så er man ekspert og arbejder med det hver dag, vil man måske kunne argumentere for at en eller anden fase mangler eller kommer ikke klart og tydeligt frem og så videre. Men det giver mening i eftertanke, at vi for det første ikke har et leksikon eller afsnit om de forskellige faser. Skuespillerne viser flot, hvordan den enkelte karakter bearbejder og navigerer i et sorgforløb. Alle skal have fine og flotte roser for deres karakterportræt.
Nu hvor vi er ved at kommentere selve historien, må jeg sige at slutningen fremstår meget flot og stærk. Det som sker, giver mulighed for at tænke på livets opture og nedture, altså rent symbolsk, samtidig giver det publikum mulighed for selv at tænke videre. Det giver rigtig meget mening.
Noget andet som giver filmens historie islæt af realisme, er måden vi dvæler lidt ved mange af billederne. De fleste billeder bliver taget i de formater, man kan kalde supertotal, total, halvtotal, eller halvnær. Alt sammen giver publikum mulighed for at se nøje på omgivelser inde som ude, hvad personen gør og hvilke bevægelser, kropsholdning og også deres reaktioner med mere. Alt sammen giver også publikum mulighed for at kunne betragte, registrere og bemærke det som sker. Derfor kalder jeg filmen en slow burner, da filmen per se ikke skynder sig og accelerer løbende, så vi bliver hægtet af, men vil have sit publikum med hele vejen. Det er positivt.
Jeg har i det foregående fremhævet, at filmen fortæller om en familie, og den sorg de kommer ud for. Dette bliver vist realistisk. Jeg fremhæver, hvordan kamera-arbejde også er med til at give filmen ro og mulighed for at dvæle lidt ved det enkelte billede. Det er alt sammen flot og en film værd. Derfor ender jeg på 5 flotte stjerner ud af 6 mulige.
Trailer:
Title: Resten af livet
Karakter: 5 ud af 6 stjerner
Instruktør: Frelle Petersen
Skuespillere: Jette Søndergaard, Mette Munk Plum, Eskil Tonnesen med flere.
Genre: Drama
Spilletid: 1t og 51min
Premiere: 07. juli 2022