Resume

Soldaten, Markus må vende hjem fra krig for at tage sig af sin datter, da hans kone dør i en mystisk tog ulykke. Statistik nørden, Otto, som også var om bord på toget mener ikke der er tale om en ulykke og går derfor sammen med hans to computernørdede venner Lennart og Emmenthaler om at finde beviser på hvad der i virkeligheden skete. Da politiet ikke vil lytte til dem går de i stedet til Markus, som er fast besluttet på at gå ud på et retfærdighedstogt.

Anmeldelse

Man er som seer ikke i tvivl om at man skal se og møde nogle fuldstændigt rablende skøre karakterer når navnet Anders Thomas Jensen popper op. Manden bag “Blinkende Lygter”, “Mænd og Høns” og “De Grønne Slagtere” er tilbage med endnu en underholdende film. Denne gang er den dog en smugle anderledes, da historien byder på mere dybde og rammer flere spektre i følelsesregisteret. Det er en poetisk og smuk fortælling, hvor intet er efterladt til tilfældigheden. Bid mærke i dette når du ser filmen. I “Retfærdighedernes ryttere” støder vi på massere af symbolik og metaforer – ligesom vi før har været heldige at gøre i hans andre film “Ernst og Lyset” og “Adams Æbler”.

Uden at afsløre for meget om filmens handling og tematikker, så handler Anders Thomas Jensens film, som så oftest om det gode og det onde, og så er den pakker ind i et vanvid for at han kan slippe afsted med det. Det har han gjort i samtlige film, men denne gang har han måske taget skridtet endnu længere.

Vi møder karakterende Otto, Lennart, Emmenthaler, Markus, Bodashka og ikke mindst Mathilde. De først nævnte kan uden problemer sammenlignes med Anders Thomas Jensens andres filmkarakterer, idet de går under kategorien: personer du normalt ikke møder på gaden. Men som noget nyt har vi også en snært af almindelighed i form af en kvindelig hovedrolle. “Mathilde” spillet af Andrea Gadeberg er måske det eneste menneske i filmen, der falder ind i “normal området”, men vigtigst af alt er hun omdrejningspunktet for alles følelser. Uden hende ville filmen mildest talt ikke være den samme. Hendes karakter bringer en dybde og hæver filmen til et nyt niveau som vi ikke er vant til at møde i samme grad i Anders Thomas Jensens andre film.

Jeg var underholdt fra start til slut. Og kan ikke andet end at skamrose filmen. Det er sjælendt at man støder på en film der både har humoren og budskabet på plads. Skynd dig ind og se den!