‘Samaritan’ gik længe under raderen hos mig. Jeg hørte først om filmen for et par uger siden. Først blev jeg overrasket over, at en Sylvester Stallone film kunne få så lidt opmærksomhed. Derefter blev jeg overrasket over at se, at Pilou Asbæk skulle spille skurken. Jeg fandt ud af, at den ville blive udgivet til Amazon Prime Video, og så begyndte en ulden fornemmelse. Først er det mærkeligt, hvor lidt opmærksomhed den har fået, og så bliver den udgivet direkte på stream. Det er to store røde flag. Amazon har dog vist med ‘The Boys’ og ‘Invincible’, at de er en seriøs medspiller på superheltemarkedet, så det gjorde mig lidt optimistisk igen. Den 26. august udkom filmen, jeg har set den, og nu giver puslespillet mening.

Filmen åbner med en meget abstrakt titelsekvens. Vi får en masse forhistorie om samaritten og hans ærkefjende ‘Nemisis’, fortalt gennem en blanding af live-action og animation. Jeg er usikker på, hvor meget animation der er, men der er tegnet ovenpå optagelserne, for gøre det mere tegneserieagtigt. Jeg kan ikke finde ud af om det er fedt eller kikset. Det er hvert fald mærkeligt.

Filmen følger drengen ‘Sam’, spillet af Javon Walton, som er kæmpestor fan af samaritten. Han samler spor ind og prøver at finde frem til, hvem samaritten er. Han har dog en omgangskreds der gør, at han ikke kan holde sig selv på den rigtige side af loven. Han er gadekriminel. Han stjæler kobberkabler og andet værdifuldt for at sælge det videre. En dag kommer han i problemer med nogle af de andre gadekriminelle, men heldigvis kommer ‘Joe’, spillet af Sylvester Stallone, og får reddet vores hovedfigur. Meget mere om handlingen, kan jeg ikke komme ind på, uden at afsløre for meget.

For at sige det ligeud. Det her er en virkelig dårlig film. Der er absolut intet som fungerer for den. Skuespillet halter, manuskriptet sejler, og lyssætningen er forfærdelig. De visuelle effekter har der ikke været økonomi til, historien føles som skrevet af et barn, og så føles filmsettet ekstremt lille. Sylvester Stallone virker trættere end nogensinde før. Dog virker det til at Pilou har hygget sig rigtig godt. Havde jeg været ham, så havde jeg da klart også sagt ja til at arbejde sammen med Mr. Sly. Ligegyldigt hvor dårligt manuskriptet var. Pilou giver alt hvad han har, og er klart den der er mest underholdende ved filmen. Det er ikke denne film Pilou kommer til at se tilbage som hans karrieres højdepunkt, men med en masse skærmtid og endnu mere “psycko”-Pilou, skal der nok komme flere udenlandske jobs til ham.

Jeg har virkelig ikke forståelse for, at denne film kan blive godkendt ud fra det manuskript der har været. Historien flyver rundt som om den er fundet på, på stedet. Det føles virkelig som om, at et barn har siddet med to superheltefigurer, hygget sig og fundet på sin egen lille superheltehistorie, samtidig med en voksen har stået lige ved siden af, og skrevet det ordret ned. Der er så mange “..og så sagde vi lige, at der kom…”-øjeblikke, at jeg føler, at jeg passer et barn.

Jeg har ikke ret meget mere at sige om denne film. Det var en virkelig dårlig oplevelse. Selv plottvistet kunne ikke overraske mig. Denne film fortjener på ingen måde at blive anbefalet, derfor får den kun 1 ud af 6 stjerner.