Menu Luk

Skolen med de magiske dyr

Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Filmen var fantasifuld og hjertevindende…

Det er ikke nemt som voksen at skulle anmelde en børnefilm.

Alligevel vil jeg komme med et bud på en anmeldelse til børnefilmen ‘Skolen med Magiske Dyr’.

Der er nogle ting, jeg vil nævne inden selve anmeldelsen.

Bogserien ‘Skolen med Magiske Dyr’ af forfatter Margit Auer kender jeg ikke. Bøgerne har forfatteren skrevet ud fra inspiration fra hverdagslivet som mor til 3. Derudover kan man sige, bøgerne har opnået stor succes og oversat til flere sprog.

Den tyske filminstruktør Gregor Schnitzler, har lavet en liveaction filmatisering med essensens af bøgerne. Animationsinstruktøren er Tomer Eshed, og har brugt Lumatic Animation og VFX i skabelsen af de magiske dyr.

‘Skolen med Magiske Dyr’ kan man se med dansk tale i danske biografer fra d. 13. oktober. Jeg har ikke set filmen på originalsprog. Derfor har jeg ingen formening eller sammenligningsgrundlag til at ville kommentere de danske skuespilleres indsat på dette område. Det tekniske vil jeg kort nævne senere i denne tekst.

Filmens historie er lige til. Vi møder Ida Kronborg som Anna Frederikke Heerulf Christiansen lægger dansk stemme til, men bliver spillet af Emilia Maier. Hun flytter med sin mor til en ny lille by. Det betyder ny skole, nye omgivelser og nye venner. Klassen får en ny lærerinde, som præsenterer dem for Mortimer Morrison. Han rejser rundt for at finde magiske dyr. Disse finder senere det skolebarn de er skæbnebestemt at være en særlig ven for, og på den måde hører sammen med.

Det er ikke nemt for Ida at være ny i skolen. De populære piger er ikke søde og imødekommende. Ida og den særlige dreng Benja (Leonard Conrads) som Elias Meyer Jakobsen lægger dansk stemme til, er de to første som får tildelt et magisk dyr.

På skolen sker der mystiske tyverier. Benja og Ida kommer i den forbindelse ud på en opklaringsopgave.
Filmens plusside er, at den uden tvivl vil fange dens målgruppe på bedste vis. Filmen er let til bens forståelig for dens aldersgruppe, filmen har musik og dans, er farverig, har et let krimidrama over sig, og fantasifuld med et budskab. Filmen er en film som skoleveninderne og eller skolevennerne sammen kan tage i biografen for at opleve og nyde. Far, mor, og familiens pre-teenage bror og søster kan tage hinanden under armen og have en biografdag i efterårsferien og få en god fællesoplevelse.

Filmmagerne har nøje overvejet, hvordan de magiske dyr skal være og se ud i denne film. De valgte at dyrene skulle være semi-fotorealistiske. Det vil sige, at dyrene har deres almindelige dyrekrop, men ansigtsudtrykket er som et menneskes. Derved har filmen opnået at skabe dyr så virkelighedstro, som det er muligt med menneslige udtryk, og som kan tale. Det giver noget let og morsomt til den fantasifulde verden, vi befinder os i. Det fungerer, da alle forstår, hvad der er fantasi og virkelighed på det område.

Forventer man en film og et univers på højde med Harry Potter, foreslår jeg man skruer forventningerne gevaldigt ned. Det både med hensyn, til skuespil, historie, og det tekniske. I stedet skal man nyde en anden historie blive præsenteret for et ”magisk” univers, som også har sin berettigelse og noget at fortælle.

Musikken er noget jeg brød mig mindre om. Det i kombination med især en scene, bliver det for kreativt for mig. Alligevel afviser jeg ikke børn i den alder vil kunne lide og måske netop hører denne form for musik. Men selve danse- og musikscenerne er ikke noget at klappe ad ifølge min optik. Man har valgt det sådan af en eller anden grund. Det er synd. Jeg må indrømme, det ikke fik mit musikhjerte og dansetrin til at følge beatet.

Alt i alt var det en fin filmoplevelse. Jeg kan sagtens anbefale denne som familiefilm. Jeg synes, den var OK lavet. Filmen var fantasifuld og hjertevindende. Den fungerer fint nok, er seværdig og, kravler op ad stigen mod at være en fin film for børn. Derfor giver jeg den 3 solide stjerner ud af 6 mulige.

Trailer:

Title: Skolen med de magiske dyr

Karakter: 3 ud af 6 stjerner

Instruktør: Gregor Schnitzler

Skuespillere: Emilia Maier, Leonard Conrads, Loris Sichrovsky, Nadja Uhl blandt andre

Danske stemmer:

  • Ida Kronborg: Anna Frederikke Heerulf Christiansen
  • Benja Schubert: Elias Meyer Jakobsen
  • Joe Wieland: Noor Nørgaard Albana
  • Mary Cornfield: Julie Steincke
  • Herbert Siegmann: Joen Højerslev
  • Willi: Max Hansen
  • Mortimer Morrison: Thomas Mørk
  • Ræven Rabbat: Allan Hyde
  • Skildpadden Henrietta: Pia Rosenbaum
  • Skaden Pinkie: Annika Aakjær

Genre: Eventyr, Familiefilm

Spilletid: 1t og 33min

Premiere:  13. oktober 2022

Ellen-Karin Myklebust

Skribent