Menu Luk

Stranger Things
Sæson 4

Anmeldt af Ida Marie Skou

Det er den hidtil mest komplekse, spændende og uhyggelige sæson.

Nu er hele sæson 4 af ‘Stranger Things’ endelig landet på Netflix. Sæsonen sætter for alvor tempoet op, og skruer op for uhyggen, spændingen og dramaet. Man bliver endnu engang genforenet med den magiske 80’er atmosfære og de højt elskede karakterer.

For at rekapitulere slutter sæson 3 af med, at slænget bliver splittet op. Will, hans bror Jonathan og Eleven flytter med Joyce til Lenora, Californien efter de tragiske hændelser i Starcourt Mall.

Sæson 4 følger karaktererne ca. 8 måneder efter ulykken i Starcourt, hvor de prøver at leve en normal tilværelse igen. I Hawkins bliver vi introduceret til en ny karakter, Eddie Munson, der leder skolens Dungeons & Dragons klub: Hellfire Club. Mike, Dustin og Lucas er naturligvis en del af denne klub, men Lucas forsøger at også opnå popularitet ved at tilslutte sig skolens Basketball team. I sidste ende må han vælge side, for på Hawkins High kan man ikke både være nørd og populær. Steve og Robin arbejder i Family Video, som man så de fik i slutningen af sæson 3, hvor de fortsat diskuterer deres komplicerede kærlighedsliv. Nancy er blevet redaktør på skolens avis The Weekly Streak, og er desuden i et langdistance forhold med Jonathan. På trods af deres store kærlighed til hinanden, kan de dog ikke finde til tid til at ses i ferien.

I Lenora, kan Eleven ikke falde til på den nye skole. Hun forsøger at passe ind, men bliver groft mobbet af skolens prinsesse, Angela. Samtidig mindes og sørger hun over Hopper, som var blevet hendes faderfigur. Will kan se El ikke trives, og prøver ihærdigt at muntre sin nye bonus søster op. Samtidig slås han med en identitetskonflikt. Jonathan er begyndt at ryge pot med hans ven Argyle, da han stresser over college, og bekymrer sig om Nancy, der langsomt glider ud mellem hans fingre.

Joyce modtager en pakke fra Rusland, der indeholder en porcelænsdukke. Hun skynder sig at ringe til Murray, der efterfølgende rejser til Californien for at opklare et kryptisk brev Joyce finder inde i dukken. Beskeden antyder, at Hopper stadig er i live. Samtidig rejser Mike til Californien for at besøge Eleven.

I Hawkins sker der et grufuldt mord, og de unaturlige omstændigheder får hurtigt Max og Dustin til at fatte mistanke om, The Upside Down har fundet vej til byen endnu engang. Snart står gruppen i Hawkins overfor deres største udfordring hidtil, da det nye monster terrorisere og dræber teenagere gennem deres sind. Inden længe må både gruppen i Californien og Sovjetunionen også bidrage til kampen mod truslen, der strækker sig dybere og længere end nogen havde forudset.

Der er mange tråde der skal samles i denne sæson, da man ser hændelserne udspille sig flere forskellige steder. Det drejer sig hovedsageligt om Hawkins, Californien og Sovjetunionen. Hver gruppe må stå overfor hver deres udfordring, hvor det viser sig alting hænger sammen, og kulminerer i et brag af en finale.

Min første tanke, da der blev annonceret, at der ville komme en sæson 4 OG sæson 5 af serien, var NEJ, NEJ, NEJ… Sæson 3 er i min mening den dårligste sæson, og jeg følte plottet var ret plat og blot en gentagelse af sæson 2 med et klammere og farligere monster. Jeg var skuffet, og havde gennem hele sæsonen en fornemmelse af, at den kun var lavet for at malke historien. Derfor synes jeg, det var katastrofalt, hvis der skulle komme to sæsoner mere, da jeg ikke følte der var mere til det. At man begyndte at blande russerne ind i historien, følte jeg, var et tydeligt tegn på, at man burde stoppe, hvor legen var bedst.. Jeg synes, det var banalt og malplaceret. Jeg kan se ideen, men den blev desværre ikke udført særligt overbevisende. Desuden sluttede sæsonen bedrøveligt men smukt, og man kunne i princippet have overladt det til fantasien, hvad der skulle ske med karaktererne fremover. Men over alle forventninger leverede sæson 4 alt det sæson 3 ikke kunne og meget mere til.

De løse ender i de forrige sæsoner bliver vævet sammen i sæson 4. Man bliver endelig præsenteret for det store billede, og hvordan det hele har ledt op til dette. Man får fyldt forskellige plothuller ud, og får en bredere indsigt i Elevens fortid i Hawkins Lab. Min skepsis omkring sæson 3 er svundet efter jeg har set sæson 4, da det hele kommer i perspektiv i den nye sæson. Der sker vigtige karakterudviklinger, som ikke ville være sket uden visse episoder i sæson 3. Man kan sige sæson 3 var et vigtigt springbræt til sæson 4.

Skuespillerne har overgået sig selv denne gang. Uden de fantastiske skuespillere og det velanskrevne persongalleri ville serien ikke være det samme. Skuespillerne ejer virkelig deres roller, og fremstår nuanceret og indtagende. De gør det alle sammen rigtig godt, men jeg synes især at Sadie Sink, der spiller Max Mayfield, giver en overraskende god præstation i denne sæson. Hun tager rampelyset, og hun stråler som aldrig før. Jeg er glad for Max får mere skærmtid, da hun faktisk er en undervurderet og spændende karakter, der bestemt har haft potentiale til at spille en større rolle. Hun gennemgår en betydningsfuld karakterudvikling i sæson 4, og spiller indlevende og troværdigt i alle scener.

Man kan tydeligt fornemme, hvordan børnene er blevet teenagere, og står overfor nye konflikter mellem sig. De gennemgår alle en form for karakterudvikling, der er normal og væsentlig for de fleste teenagere, og giver derved en realistisk skildring.

Hvis jeg skal komme med kritik til noget, vil jeg sige, at jeg synes, Will spiller for lille en rolle i denne sæson. Han er gået fra at have hovedrollen i sæson 1 til en birolle i sæson 4. Der kommer dog adskillige hentydninger til konflikten om hans seksuelle identitet, og det virker til, at emnet vil præge sæson 5. Jeg håber i hvert fald han får mere tid på scenen i næste sæson, da der altid er blevet lagt op til, at han er en nøgleperson i serien.

Soundtracket sidder som sædvanligt altid lige i skabet, og skaber den rette 80’er stemning. I denne sæson spiller musik også en særlig rolle, og jeg synes, at man har taget de helt rigtige valg. Sæsonen skuffer heller ikke på kostumer, make up og specielle effekter. Man kan tydeligt se arbejdet og tiden, der er lagt i for at bringe det hele til live. Alle de filmiske virkemidler går op i en højere enhed og dialogen skuffer ikke. Der er små sjove og komiske indslag hist og her, som letter stemningen i de skæbnesvangre og uhyggelige situationer.

Desuden er jeg vild med, at serien gennemgående har en masse referencer med til 80’ernes popkultur. Især sæson 4 indeholder en masse referencer blandt andet til gyser-ikoner som Stephen King, Freddy Krueger, Michael Myers, Alien og garanteret endnu flere, som jeg ikke har spottet.

Jeg tildeler sæsonen 6 ud af 6 stjerner, da jeg synes, det er den hidtil mest komplekse, spændende og uhyggelige sæson. Jeg kan ikke sætte fingeren på noget andet end småting, og jeg synes, at det hele spiller utroligt godt sammen. Jeg har været underholdt i alle episoder, og jeg har fået både gys og grin. I visse scener sad jeg endda med gåsehud. Jeg er en stor fan af 80’er popkultur, og elsker musikken og temaet i serien. Man får svar på nogle spørgsmål man har siddet med siden sæson 1, og det er tilfredsstillende endelig at se det hele gå op, og få nogle fundamentale svar man måske ikke nødvendigvis vidste, at man behøvede.

Trailer:

Stranger Things, Sæson 4

Karakter: 6 ud af 6 stjerner

Skuespillere: Millie Bobby Brown, Finn Wolfhard, Winona Ryder

Genre: Drama, Fantasy, Horror

Episoder: 9

Premiere:  27. maj  2022