The Great Lillian Hall

Jessica Lange er i en alder af 76 år aktuel som Lillian Hall i filmen The Great Lillian Hall. Den får premiere den 24. juli 2025 i de danske biografer. 

Historien kredser om en anerkendt Broadway skuespillerinde, Lillian Hall. Hun er med i en produktion af et teaterstykke inspireret af Anton Tjekhov. Hun er en ældre dame, som igennem livet har prioriteret skuespillet højt, hvorfor familien er blevet sat i baggrunden. Det viser sig, at alderdom og sygdom skyller ind over skuespillerinden som høje bølger, og en erkendelse af dette er nødvendig. Efter prøver på teateret, som er alt andet end succesfulde, bliver Lillan Hall af teaterinstruktøren sendt til læge. Efter nogle tests må lægen komme med en nedslående diagnose. Det er svært at acceptere for Lillian. Alligevel kæmper hun for at forsætte, og hun vil på scenen en sidste gang, som sig selv og den skuespillerinde hun er. 

Nu skal der pointeres, at historien er fiktiv, og er løseligt inspireret af en skuespillerinde ved navn Marian Seldes og hendes historie. Manuskriptforfatter Elisabeth Seldes Annacone, som er Marian Seldes niece, har skabt en imaginær og spændingsmættet historie med stærke rødder i virkelige hændelser. Det er blevet til en dyb og rørende historie om et menneske, som gennemgår radikale forandringer og sygdom i krop og sind, som er relateret til høj alder blandt andet. Samtidig er der også et lag, der fortæller, hvordan en scenekunstner kan have det, når en sådan oplevelse banker på døren og flytter ind, så at sige. 

Jessica Langs portræt af Lillian Hall er som en lysende Broadwaystjerne. Hun brillerer og stjæler enhver scene med sit skuespil. Det er kraftfuldt og overbevisende samtidig som naturligt og ubesværet. Præstationen er bestemt en Oscar værdig. Personligt håber jeg skuespillerinden som minimum får en nominering samt flotte applauser efterfulgt af mange rosende ord i medier. Det fortjener hun. Jeg vil også rose Kathy Bates, som er som et fyrigt og standhaftigt fyrtårn i sin birolle. Pierce Brosnan fortjener anerkendelse og bifald for den ro, han indgyder med sin karakter. Det er flot, og han bidrager med værdige scener at se sammen med Jessica Lange. De andre skuespillere får også min applaus med på vejen, og skal vide de giver deres karakter kant og liv. 

Filmen byder på visuelle momenter, der er flotte. Det er smukt og fortæller klart og tydeligt, hvad  der sker. Især der hvor vores hovedperson standser op og forsvinder ind i egen verden. Det er nemt at følge med på med de velkomponerede lavetovergange af lys og mørke også videre. 

Nogle vil nok sige, at historien ikke bringer noget nyt omkring familiedrama. Ej heller noget nyt i en relation mellem mor og datter. Man kan tænke over, om det er bydende nødvendigt. Måske kunne man udforske og indgående vise familiens dynamik i filmen. Min tanke er, hvis det skulle med, ville det give en meget længere og højst sandsynlig en langtrukken film med et andet fokus. Personligt er det nok for mig med de pejlemærker, der er i filmen. De bliver givet med ord og visuelt vist. Se blot interviewscenen. Visuelt ser vi det tydeligt i scener mellem mor og datter. Filmen er i mine øjne stærk og fin, som den er. Den har en historie, som alle kan følge med på. Manuskriptforfatterinden har lavet en flot fiktiv historie, som er en hyldest til egen tante – og jeg fristes til at sige, det er en hyldest til alle ældre mennesker, der oplever sygdom og alder påvirker deres arbejde og eget selv. 

Tiden er kommet til, at jeg skal uddele stjerner til filmen. For mig er det en fornøjelse at se filmen. Den byder på skarpt skuespil og flotte visuelle momenter. Historien er fin og let at følge med på. Derfor får filmen 5 smukke lysende stjerner ud af 6 mulige af mig.