The Sweet East

Filmen ‘The Sweet East’ får premiere her i Danmark den 20. juni 2024. Nick Pinkerton er manuskriptforfatter, og Sean Price Williams står som filmens instruktør. Titlen stadfæster, at vi befinder os langs den østlige kyst i USA, som jeg ser det. Med god vilje kan det være en hentydning til, at rygtet siger, der er mest gang i den på østkysten i forhold til vestkysten og resten af landet. 

Filmen handler om Lillian. Rollen bliver spillet af Talia Ryder, som nogle lagde mærke til i ‘West Side Story’ fra 2021. Hun er på en udflugt med sin gymnasieklasse fra South Carolina til Washington, D.C. Hun forvilder sig væk fra lærer og klassekammerater. Den rejse eller road trip hun kommer ud på, tager hende igennem nogle sære og surrealistiske hændelser. Hun møder nogle vældige personligheder og grupper. Blandt andet er der tiden i New York på filmsettet og med Ian. Han bliver spillet af Jacob Elordi, som spillede Elvis Presley i Sofia Coppolas ‘Priscilla’ fra 2023. Andre kender ham fra rollen som Nate Jacobs i serien ‘Euphoria’.

‘The Sweet East’ bliver kaldt en moderne fabel og satirisk – en moderne ‘Alice i Eventyrland’, og  har høstet nomineringer og vundet priser på filmfestivaler verden over.

Nu er det værd at rekapitulere nogle termer.

De fleste har hørt termer som ‘Stockholms Syndromet’, ‘Askepot Syndromet’, ‘Ødipuskompleks’, ‘Schrödingers kat’, ‘Gudekomples’eller ‘Messiaskompleks’. Listen bliver uden tvivl længere, hvis man leder længe nok. Man forstår, disse er kreative termer, man har fundet på, så man mere eller mindre præcist kan forklare, hvad en person gennemgår eller oplever. For eksempel vil nogen kalde det at holde ‘Askepot Syndromet’ i live, hvis en kvinde fra ringe kår opnår status og rigdom ved at gifte sig med en mand fra samfundets absolutte top.

Efter at have set filmen ‘The Sweet East’, måtte jeg også læse op på udtrykket ‘Down the rabbit hole’. Hvilket fortæller om en person, der begiver sig ud på en vanskelig og besynderlig rejse i en hidtil uset verden. Jeg blev også bekendt med, det man kalder ‘AIWS Syndrom’. På engelsk er det ‘Alice in Wonderland Syndrome’ – som på dansk må blive til ‘Alice i eventyrland syndromet’. Jeg forstår, at det sidstnævnte refererer til en person, som oplever en forvrænget virkelighedsopfattelse af egen krop, og det rum den befinder sig i – der kan også forekomme en visuel fordrejelse af virkeligheden for personen.

Ovenstående tekstpassage beskriver ganske fint, at det som overordnet sker for hovedpersonen i filmen ‘The Sweet East’. Det er netop som ned i kaninhullet som i ‘Alice i Eventyrland’. Men i ‘The Sweet East’ oplever vores protagonist den moderne verden på en særlig måde. Uden at jeg afslører for meget, er grupperne, og de mennesker hun møder, med til at vise, hvad samfundet er for en størrelse så at sige. Her er det, at satiren og det kritiske kommer ind. Min kommentar til det er, at man måske skal være meget bevandret i den amerikanske kultur og politiske situation for helt at fange alle detaljer og nuancer. Alligevel er det åbenlyst, det er filmens forehavende. Samtidig har vi vores protagonist, som måske synes for godtroende og uerfaren. Hun navigerer i sidste ende disse mærkelige og surrealistiske situationer med begge ben på jorden og med visdom til at takle dem, så hun altid kommer ud af det i god behold. Denne del, som er karakterdreven, er den mest interessante for mig. Realismen og opfattelsen af at virkeligheden får en særlig tone og et interessant indspark, som kan starte en spændende samtale.

Musikken har visse steder en helt særlig klang og virkning, som fanger noget mørkt og dystopisk. Hvilket giver det hele en alvorlig tone midt i alt det absolut skøre (måske morsomme) og urealistiske, som muligvis er til for at skabe tanker om tingenes egentlige tilstand i det nuværende samfund – og dermed verden.

Den første del af filmen var jeg mindre glad for. Sproget var mig frastødende, og gruppen af mennesker og deres levevis og agenda blev alt i alt utiltalende for mig. Idet vores protagonist begiver sig videre, bliver det bedre, og jeg ser det interessante i historien, og filmen begynder at fange mig mere.

Alt i alt har ‘The Sweet East’ noget på hjertet, om end lidt kaotisk til tider. Jeg anser filmen for at være god og en biograftur værd. Jeg kvitterer med 4 stjerner ud af 6 mulige.