Menu Luk

The Union

Anmeldt af Mille Lau

Halle Berry spiller spionrollen super sejt, og samspillet mellem hende og Mark Wahlberg bygger på et venskab som ligner at det går langt ud over filmen

I dette nye actionbrag på Netflix møder vi Roxanne, spillet af Halle Berry, der er på en mission for at finde en harddisk. Desværre mislykkes missionen så hun må finde på en plan for at redde den, men hun får brug for hjælp. Mike som spilles af Mark Wahlberg lever et simpelt liv, han tjener sine penge som bygningsarbejder og bor hjemme hos sin mor i New Jersey. Han hænger ud på med sine venner på den lokale bar, når han ikke arbejder. Han kommer ikke meget ud fra sin flække. En dag kommer hans gamle flamme fra High School, Roxanne ind af døren til baren til hans store overraskelse. De ender med at tale om gamle dage og tage ud til det sted de oplevede som unge.

Da Mike vågner op i London, lettere desorienteret over hvordan det lige gik til. Kommer Roxanne med et tilbud Mike ikke kan sige nej til. Hun er ikke hvem som helst, men en del af The Union. En organisation med hemmelige agenter og spioner der samarbejder med alle de store som MI5, MI6, CIA og FBI.

Jeg var underholdt igennem hele filmen, og selvom plottet er ret forudsigeligt for det meste  synes jeg det var en ganske udemærket film. Halle Berry spiller spionrollen super sejt, og samspillet mellem hende og Mark Wahlberg bygger på et venskab som ligner at det går langt ud over filmen og rollerne i filmen. Det virker ægte og som om de har haft det utrolig sjovt med at lave filmen.

Der er også en scene med en biljagt der giver mig flashback til Fast & Furious som i gamle dage. Her er en lækker lilla Porsche, en orange Ford og en ældgammel BMW der jagter hinanden. De bliver enige om det ikke handler om bilen men om chaufføren, og det tyder på de har ret.

Filmens instruktør Julian Farino var den primære instruktør på de første sæsoner af Entourage og har instrueret nogle enkelte episoder til det sidste af Sex and The City også hos HBO. Julian har for alvor kastet sig ud i action genren og jeg synes han er kommet helt fint i mål med denne film.

Jeg giver filmen fire ud af seks stjerner

Trailer:

Title: The Union

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør:Julian Farino

Skuespillere: Mark Wahlberg, Halle Berry, J.K. Simmons m.fl.

Genre: Drama, Thriller, komedie

Længde: 1t 47m

Premiere:  16. August 2024