Menu Luk

Venom - The last dance

Anmeldt af Mille Lau

… Makkerparret er tilbage i denne sidste dans

For tredje gang ser vi Tom Hardy i hovedrollen som Eddie Brock, men denne gang er han efterlyst da han sammen med Venom ikke kan flygte fra de hændelser der skete i San Francisco. De opholder sig i Mexico i begyndelsen af filmen, men også her kommer efterlysningen helt igennem til, og det er ikke nemt at flygte når der er kameraer som diverse overinstanser har adgang til at søge i. Inden længe er de lige i hælene på Eddie og Venom, for makkerparret i endnu en Sony/Marvel franchise, bliver nødt til at flygte, men hvorhen for vil alle ikke genkende ham fra eftersøgningen. Eddie bliver enig med sig selv om at de har en tjeneste til gode hos guvernøren i New York, så måske de kan skjule sig der indtil de kan få renset deres ry og rygte.

Det er bare ikke så ligetil at komme fra Mexico til New York, men undervejs støder de på en virkelig sød hippie familie som er på vej til at opleve aliens, ved nedlukningen af en militær database hvor man har lavet forsøg med rumvæsener. Da denne base skal lukke bliver alt over jorden destrueret, men hvad omverdenen ikke ved er at der under jorden stadig foregår studier og forskning af væsner som ikke er biologiske jordboer. Derfor er de også her på jagt efter Eddie og Venom.

Denne sci fi film fra Sony / Marvel franchisen er afslutningen på Eddie og Venom’s bedrifter, og hvilken afslutning. Den har et virkelig højt humoristisk niveau, og flere gange under filmen, kunne man høre de andres udbrud når man ikke selv var den første til at grine. Hele samspillet mellem Eddie og Venom, hvor de diskuterer med hinanden, er også hylende morsomt, for det er jo kun Eddie der skal tale højt, fordi Venom taler inde i hans tanker. Det gør også at man flere gange virkelig kan krumme tæer, for Eddie vil jo heller ikke have at Venom får ret hele tiden. Som fx da de lige har sloges mod et rumvæsen på et flyvende rutefly, og de efterfølgende diskuterer hvilken flytype det nu de var på. Der er også sekvenser hvor Eddie bliver bevidst om det liv han ville have levet, hvis ikke Venom havde indtaget hans krop. Det giver handlingen en smule alvor at holde op imod humoren, for han ved hvad han har mistet undervejs.

Denne gang var der igen knald på lydsporet, og en masse sjove sekvenser bliver understøttet af musikken, og det gør det var mere sjovt når de fx spiller Queen med ”Don’t stop me now” mens Eddie rider på en hest som Venom har overtaget. Eller da Eddie møder Fru Chen på casinoet i Vegas, og hun gerne vil danse med Venom til Abba’s ”Dancing Queen” Remix i den største penthouse suite på hotellet.

Kelly Marcel har virkelig sat et helt spektakulært punktum for trilogien med denne film, og selvom det på en måde er meget trist at vi ikke skal opleve Tom Hardy som Eddie Brock med Venom indeni eller udenpå, så danner denne film rammen om hele historien, som kun skal forestille et år hvis vi havde set historien samlet. Det betyder også at vi nu kan få en ny helt eller skurk på banen, og det ville være mærkeligt hvis vi ikke var blevet præsenteret for den karakter i denne trilogi.

I denne film får Tom Hardy selskab af nogle stærke med skuespillere, fx ser vi Juno Temple i rollen som Dr. Payne, der har en besættelse for at komme helt tæt på de symbioter der har indtaget deres menneske, og uden at afsløre for meget så får hun da også selv chancen. Derudover ser vi Chiwetel Ejiofor som Strickland, der har sin egen agenda for hvor omverdenen ikke skal vide hvad der sker under jorden.

Til sidst må jeg rose action scenerne, og de skal virkelig opleves i IMAX, for hold da op hvor er de bare gennemførte og godt udført.

Afslutningen på Venom trilogien får fem store stjerner ud af seks mulige.

Trailer:

Title: Venom – The Last Dance 

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Instruktør: Kelly Marcel

Skuespillere: Tom Hardy, Juno Temple, Chiwetel Ejiofor, Peggy Lu, Rhys Ifans, Alanna Ubach, Cristo Fernández, Stephen Graham m.fl.

Genre: Sci-Fi, Adventure, Action

Længde: 1 t 49 min

Premiere:  24. Oktober 2024