Den norsk/danske instruktør Joachim Trier er ude med filmen ‘Verdens Værste Menneske’. Titlen kan lede en hen på tanker og billeder, som kan virke mørke, tunge og uigennemtrængelige. Men lad os længere nede i anmeldelsen finde et bud på, hvad filmen er for en størrelse.  

 ‘Verdens Værste Menneske’ er filmen, som afslutter instruktørens Oslo-trilogi. Den første film ‘Reprise’ omhandler venskabet mellem to af en nutids norske mandlige forfatteraspiranter, og hvordan livet for dem viser sig fra forskellige sider og ikke mindst deres skuffelser og forhåbninger i livet. Den anden film i rækken er ‘Oslo, 31. august’. I den møder vi stofmisbrugeren Anders der må se sig selv i et skarpt lys for at finde mening med sin eksistens.  Den tredje og sidste film i trilogien er ‘Verdens Værste Menneske’. Den handler om en kvinde, som kæmper for at finde sig selv i livet og i kærligheden. Helt generelt kan man sige, filmene handler om en generations livsvilkår, muligheder og så videre. Dertil foregår handlingen i disse film altid i Oslo.

Alle film er blevet vel modtaget af publikum som filmkritikere. De er nomineret, og har vundet forskellige priser og ligger flot an med hensyn til ratings på IMDb. Hertil skal jeg også nævne, at trilogien bliver betragtet som et betydeligt værk inden for filmkunsten i Norden.

Denne anmeldelse skal på ingen måde sammenligne de ovennævnte film. Det er ikke interessant per se i en anmeldelse, da filmene står flot alene både med hensyn til historie og det visuelle.  En analyse og sammenligning af filmene vil fordre en helt anden tilgang og hører hjemme i en artikel, hvor man studerer dette.

Den seneste film ‘Verdens Værste Menneske’ havde jeg egentlig ingen forventninger til. Efter at have set filmen og tænkt lidt over den, må jeg sige, at der uden tvivl er mange som kan relatere til og genkende temaet. Der er nogle flotte scener og billeder. Det er en realistisk historie, som er fortalt på smukkeste og kunstnerisk vis.  

I ‘Verdens Værste Menneske’ møder vi Julie (Renate Reinsve). Hun har en flyvsk personlighed. Hun virker uberegnelig, forvirret og rastløs. Karrieremæssigt har hun svært at finde ståsted. Relationen mellem hende og faderen er alt andet end solidt. I kærlighedslivet har hun svært af finde et egentlig ståsted. Hun er i den alder, hvor venner og bekendte begynder at slå sig ned i trygge rammer med arbejde, bil, hus, børn og hund. Men noget sker en aften, hvor hun impulsivt crasher en fest, da hun er på vej hjem fra en anden sammenkomst/festlighed hun gik tidligt fra. Nu er det, hendes liv må gennemgå et vist realistisk syn for at hun kan finde, det som for hende er rigtigt.

Mere vil jeg ikke afsløre. For filmen viser dette på en sigende og spændende måde. Det skal man i biografen og opleve selv, ved at se filmen.

På mit biografsæde sad jeg og blev tydelig engageret i filmens historie, dens hovedkarakter og andre samt visse scener og billeder. Jeg finder hovedkarakteren Julie sympatisk som mindre sympatisk. Ergo for mig en personlighed med historie at fortælle som jeg kunne relatere til. Via prolog, de tolv kapitler og epilog, gennemgår vi en moderne kvinde/menneskes mulige livsfaser og eventuelle eksistentielle spørgsmål i livet. Hvilke mange kan nikke genkendende til. Derved er det ikke de vises sten om, at alle kvinder har det sådan. Det er et karakterstudie, hvordan kvinden/karakteren Julie har det med livet, samfundets og omgivelsernes forventninger generelt. Det får skuespilleren Renate Reinsve meget flot frem med både alvor, bevægelse og humor. De to andre skuespillere som har prominente roller, gør det også utrolig flot. Se blot scenen, hvor Aksel (Anders Danielsen Lie), som er alderspræsident blandt karaktererne, taler om tabet af fysiske vinylplader og bøger, og også scenen hvor han taler om sit tegneserieprojekt. Se også hvordan Herbert Nordrum portrætterer hans karakter Eivind med ungdommelig og sårbar kraft.

Denne film kan jeg varmt anbefale, da den har noget uforfalsket og ægtefølt over sig.   Den afslutter på smukkeste vist et slags studie eller en hyldest til en generation, som har svært at finde sig selv i livet og dets muligheder. Det er en film, jeg vil kalde et mesterværk, som fortjener 6 stjerner ud af 6 mulige.