Menu Luk

Værsågod!

Dolly Parton præsenterer sit julebudskab – højtid, musical, engel og en kvindelig Scrooge

Christmas on the  Square – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Dem som kan rumme hjerternes fest og dens budskab, med hvad det indebærer, vil kunne rumme og se kvaliteter i denne musical.

De, som har svært ved at omfavne julen med dens hjerters lys, medfølelse, tro også videre, vil elske at hade denne musical.  Mens de ruller med deres øjne, vil de udrykke… det er overdreven rus i sukker og sødme – fantasien løber løbsk de trillioner af galakser af sted.

Christmas on the square er baseret på et scenespil ved samme navn, skrevet af Maria S. Schlatter. Dolly Parton står krediteret for musicalens musik og sangtekster.

Det handler om Regina Fuller (Christine Baranski), som returnerer pengestærk og forretningsorienteret til sin barndomsby med ganske omfattende forandringer i ærmet. Hun vil sælge rub og stub og bygge et kæmpe indkøbscenter. Hun er ikke til at nå, og bærer et skjold, som er hårdt og uigennemtrængeligt. Byen og hendes gamle venner protesterer, hun er og bliver deres Scrooge (karakteren vi kender fra Charles Dickens A Christmas Carol). Men… livet har sine egne ”uforudsete” veje. Som vi ved, er hjerternes tid miraklernes tid. Man ved aldrig, hvad Angel (Dolly Parton) har i sinde.

Dolly Parton var sidste år på Netflix aktuel med miniserien Dolly Partons Heartstrings. Den består af små selvstændige historier. I Christmas on the Square er princippet det samme. Man har en historie som base, og den fortolker og udbygger man med blandt andet sang og musik. I sidstnævnte har Dolly dog bedrevet en komplet musical.

Jeg synes, musikken er fint iørefaldende. Jeg kunne sagtens genkende Dolly Partons musikalske sprogtone. For mig virker det fint, der hvor og hvorfor musikken bliver gospelagtig for eksempel. Jeg synes også, det virker fint, nogle karakterer reciterer, og ikke synger som en professionel og øvet sanger. Det passer både til karakteren og dennes alder.

Dog må jeg sige, jeg hørte ingen ørehængere, som jeg bare må lære og høre igen og igen. Faktisk, sad jeg og lyttede mere intenst efter, hvad lyrikken i sangene havde at sige.  

Dybest set er det en musical, som er fint skruet sammen. Jeg skal se den mange gange og dissekere historie fra hinanden for at argumentere anderledes. Det eneste jeg har at sige i denne forbindelse, er at dansescenerene generelt ikke siger mig noget. De er der, og det er det.

Jeg synes, produktionen virker uambitiøs. Hvilket klæder den. Location er sat i studiet, hvilket passer fint med base i et scenespil, og at det er en musical. De steder der er brugt special effects, virker glimrende. Der er bestemt noget smukt og strålende over dem. I mine øjne er det også klædeligt med de (jule)tegninger, det hele starter med. Det giver en vibe til noget med hengemte og latente dyder og værdier.

Historien er ikke anderledes, end den man ser i andre julefilm. Men jeg indrømmer, Dolly Partons dertil satte lyrik (og musik) rører en hjertestreng. Jeg kan ikke huske, hvornår en julehistorie eller julefilm har kunnet det på den måde. Mere vil jeg ikke afsløre, fordi så vil denne anmeldelse spoile unødigt.

Der er ikke så meget mere at sige om min oplevelse af Christmas on the Square. Det er et glimrende stykke underholdning, der varmer og åbner hjerter. Jeg kvitterer med 4 små smukt glitrende stjerner ud af 6 mulige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christmas on the Square

Instruktør: Debbie Allen

Medvirkende: Dolly Parton, Christine Baranski,  Treat Williams, Jeanine Mason med flere

Genre: Musical, familie og julefilm

Premiere: 22. november 2020

[Sassy_Social_Share]