Menu Luk

Filmen undgår det sentimentale – alligevel rører den ganske dybt

Clouds – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

I filmen Clouds møder vi Zach Sobiech og hans historie. Denne sande historie er i sig selv inspirerende og rørende. Den er bestemt en film værd. Jeg finder, historien har noget reelt at fortælle. Den er også fint opmuntrende.  

Historien lyder, instruktøren Justin Baldoni der filmede dokumentarserien My last days, mødte familien Sobiech. De taler sammen og forstår hinanden, så at sige. Det bliver så til filmen Clouds, der også er baseret på bogen Fly a Little Higher: How God Answered a Mom’s Small Prayer in a Big Way skrevet af Laura Sobiech. Desuden lyder det om rekvisitter, som er brugt i filmen, de er fra Zachs eget værelse og klædeskab.

Mange kender sikkert sangen Clouds. Den fik utrolig mange likes og kommentarer på YouTube. Et pladeselskab så værdien i sangen og musikken. Den endte på listen over Hot 100, var populær i mange lande, og var #1 på iTunes i 2013.

Filmen Clouds henvender sig måske primært til unge mennesker – ikke mindst fans af sangen, som rørte så mange.  De og andre har nu mulighed for at få et lidt dybere kendskab til sangens ophav og sangskriverens liv og levned. 

Zach Sobiech (Fin Argus) er denne musikalske unge mand. Han spiller musik med sin barndomsveninde. Det, de spiller og synger, kan noget. Deres band kalder de A Firm Handshake.  De har en klang og stemning i deres musik, der rammer et publikum. Desværre er Zach ramt af osteosarkom, knoglekræft. Kroppen er meget hårdt angrebet. Hvilket ikke giver ham megen tid tilbage at leve i.

Zach tænker især over tingene, da hans lærer beder ham om at skrive en ansøgning til college.  Det han især tænker over, er, hvad han gerne vil bidrage med til sine nærmeste, nærmiljø og verden og livet i selv.

Filmen er meget realistisk fortalt. Der handler ikke om ungdommelige drømme som svæver på lyserøde skyer i en verden fuld af tid og muligheder. Ej heller er filmens billedersprog særlig overdådigt og kunstnerisk udtryksfuldt. Tre steder kan man tale om det. Disse finder jeg endda vældig nedtonet. Det fungerer. Billedsiden er blot reel, klar og flot. Det passer fint med, at vi er i det nordlige Amerika i staten Minnesota. Det passer også fint til historiens stemning af livsrealitet.

Det er ikke så meget sygdommen, og hvad den gør ved Zach. Det handler mere om, hvordan han udnytter sine sidste dage med at udleve, det han kan udleve. Det handler heller ikke så meget om døden, som snart skal indfinde sig. Det er mere erkendelsen af, at det er nært forestående – at det er et livsvilkår.

Jeg kunne måske godt savne en scene eller to med dybere tanker og dialog fra Zach om sygdommen og døden. Men fokus er som sagt mere, at livet er kort, og tiden skal udnyttes. Han udtrykker det så fint ved at sige: Man behøver ikke vide man er ved at dø…for at begynde at leve. Så det fungerer fint på den måde. Det bliver ikke oversentimentalt. Dog, vi undgår ikke det rørende og det tårefremkaldende. Alligevel bliver det aldrig en tyk tåge af navlepillende sygdomssnak – og hvorfor mig offerrolle attitude. Det er der, det berøres, uden at vi dvæler i det og svælger i tung og ubærlig sorg.

Derfor synes jeg Clouds adskiller sig fra filmene som A fault in our star, Midnight sun og Me before you.  Hvor i, som jeg ser det, det handler om sygdom og (ung) kærlighed. I Clouds undgår vi ikke, det også er lidt om kærlighed, college, fremtiden og livsdrømme også videre. Det er bare ikke et fokus i sig selv.

Det er som spørgsmålet man stiller.

“What do you wanna do with your one, wild and precious life?”

Vores hovedperson ønsker at skabe glæde i sine omgivelser og verden.

Netop det fortæller historien mere om.

Det synes jeg Fin Argus, får frem på en fin måde i sit skuespil. For mig står han fint og solidt som Zach. Det fremstår klart og tydeligt i hans fortolkning, som hele vejen igennem har en vis autenticitet over sig.  Samtidig er det et plus, at det musikalske er på plads og fanger. Min oplevelse er også, at vi ikke har overpompøs musik, der skal ramme hjertekulen minut efter minut.

Derfor fortjener filmen, som man kan se på Diney+ for tiden 4 stærkt lysende stjerner ud af 6 mulige.