Anmeldelse

Forfatteren Stephen Kings værker kræver næppe den store introduktion – heller ikke på filmfronten. Alene i år har vi fået filmatiseringer af ’Det Onde’, ’Dyrekirkegården’ og senere på året får vi en fortsættelse til den ikoniske ’Onskabens Hotel’ med ’Dr. Søvn’.  
En mere overset fortælling fra King er ’In the Tall Grass’, som oprindeligt blev udgivet i Esquire Magazine som en todelt historie.

Allerede tilbage i 2015 udtalte instruktør, Vincenzo Natali, at han ønskede at filmatisere historien. Det er nu sket og ’In the Tall Grass’ er nu tilgængelig på Netflix.

Vi møder søskendeparret Cal og Becky der er på en lang biltur til et udefineret sted, hvor Becky skal træffe en stor beslutning. Deres tur bliver imidlertid afbrudt, da de ved en stor græsmark hører et råb om hjælp. De stopper for at undersøge situationen, men det viser sig hurtigt at græsmarken bærer en hemmelighed. En hemmelighed som søskendeparret får svært ved at komme ud af i live.

Jeg var ganske forventningsfuld på forhånd. Jeg har altid nydt Stephen King som forfatter og oplægget til ’In the Tall Grass’ lød utroligt spændende. 

Desværre lever filmen ikke på til oplægget. Den er ikke umenneskeligt dårlig, den er bare ufatteligt kedelig og distancerende. 

Først og fremmest er manuskriptet helt hen i vejret. Dialogen er uelegant og utroværdig. Dog kan dårligt skrevet dialog opløftes af gode skuespilspræstationer – men heller ikke der er der hjælp at hente. Skuespillet er faktisk så hysterisk dårligt, at det føles som B-film fra 90’erne, bare uden charmen. Vi har Patrick Wilson (blandt andet kendt fra The Conjuring) i en central rolle og han plejer altid at være en vidunderlig karakterskuespiller. Jeg har aldrig set ham være så overspillet og utroværdig, som ’In the Tall Grass’. Det falder i den grad også tilbage på instruktøren. 

Kings historier er som regel ganske abstrakte og kan hurtigt komme til at fremstå ufrivilligt komiske på film, hvis ikke instruktøren formår at styre tonen. Det går desværre helt galt i denne film og den ender med at føles som en lang og fjollet Saturday Night Live sketch.   

Endelig er CGI-effekterne direkte horrible. Det ligner periodevist noget fra et Playstation 2 spil.

Af de enkelte positive ting jeg kan sige, skal det nævnes at filmens mysterium ikke er komplet uinteressant. Det er ikke godt fortalt, men der er glimt af noget der kunne have været spændende i en mere kompetent instruktørs hænder. 

Der er også visse skud udover den store græsmærk, som er ret stemningsfulde.

Men alt i alt er ’In the Tall Grass’ en utroligt kedelig film – hvilket er en katastrofe, når man tænker på oplægget. 

Den er ufrivilligt komisk, fjollet og usammenhængende. Jeg har set værre film i år, men jeg har ikke kedet mig så bravt som til denne. 

’In the Tall Grass’ får bittesmå 2/6 herfra.