Anmeldelse:

Guderne skal vide, at jeg bestemt ikke er glad for danske film. Jeg synes der er en generel tendens til, at bare fordi det er dansk, så skal det være en socialrealistisk dramafilm, med alle de store kendte skuespillere, og det er jeg ved at være rigtig godt træt af. Samtidig, så når vi prøver at lave en gyser/thriller film, så virker det ufrivillig komisk og ekstremt overprætentiøst. Men denne gang skulle det være anderledes – heldigvis.

‘Ingen Skol Sove’ er et godt seriøst bud på en dansk gyser-thriller, som jeg ikke før har set herhjemme fra. Det betyder ikke at alt fungere i den, men jeg var faktisk underholdt fra start til slut.

Filmen handler om Maria og Jonas, spillet af Maria Winther Nørgaard og Jakob Schmidt Clausen, hvor sidst nævnte ligner sindsygt meget om komikeren Mark Le Fêvre, hvilket jeg havde det lidt svært ved at glemme igennem filmen. Måske skyldes det også, at skuespilleren Jakob, aldrig helt bliver overbevisende i sit skuespil. Bedre går det dog for Maria, som trods relativt få replikker, leverer en mere overbevisende indsats. Men Maria og Jonas er på flygt fra to hardcore fyre. Jonas har umiddelbart taget nogle penge fra disse to fyre. I en tilbagevendende flashback scene oplever vi, hvordan de to hardcore fyre har haft fat på parret, og mens Jonas blev holdt mod jorden af den ene fyr, er den anden fyr i færd med at holde fast på Maria, mens han begynder og rører ved hende intimt. Dette skræmmer selvfølgelig Maria, som er påvirket af denne hændelse resten af filmen igennem. På deres flygt møder de en venlig fyr kaldet Oscar, spillet af Magnus Haugaard Petersen. Han er desuden det bedste ved filmen, hvis man ser bort fra en enkel scene. Men efter lidt udveksling mellem ham og parret, inviterer han dem hjem til sit kollektiv for at overnatte hvor de måder Eliot, spillet af Thomas Biehl. Og det er her filmen for alvor begynder, og resten skal man selv opleve.

Filmens tempo er nogen gange lidt langsomt, men det hjælper også fint med til, at gøre filmen mere mystisk. Hvilket den køre meget på. Den er nemlig meget mystisk. Til tider bliver den også lidt for mystisk. Det sker desværre når Louise Bonde og Simon Kongsted er på skærmen. De er en smule karikerede og ikke særlig troværdige. Louises karakter virker lidt som en slags heksedoktor, men karakteren er desværre ekstrem overspillet. Simon spiller en karakter, som om han har fået at vide, at han skulle være den næste Joker. Han bliver desværre mere og mere ufrivilligt komisk, som filmen skrider frem.

De to hardcore fyre mister lige pludselig deres hardcoreness. Og selvom jeg rigtig godt kunne lide skuespillet fra Lasse Stage Jensen, som spiller Kiv, så falder hans karakter helt til jorden, da han får tæsk af en tynd og ranglet mand, til trods for Kivs store muskuløse udtryk.

Men hvorfor skal den så have fire stjerner, når jeg alligevel har en del kritik? Jamen, selvom der var en nogle detaljer som ikke var helt på plads, så var jeg godt underholdt hele vejen igennem. Jeg synes plottet var ret interesant og selvom jeg godt kunne have været foruden den sidste scene, så var helhedsindtrykket ganske glimrende. Specielt når man tænker på erfaringsniveauet fra hele holdet – hvilket nærmest slet ikke er eksistrende. Så lad os kalde det her, for en ganske udemærket debut på det store lærred til dem, lige fra instruktøren til skuespillerne.