Menu Luk

» Filmen er bestemt ikke for sarte sjæle

It del 2 – Anmeldt af Lucas Meyer

Anmeldelse:

Til denne film var mine forventninger tårnhøje, da jeg elskede første del. Del 2 havde en god trailer og der blev skrevet, at den var næsten 3 timer lang og ville have en af de blodigste scener nogensinde. IT filmene synes jeg også er noget helt specielt, da jeg blev født samme år som da første udgave af IT kom og 27 år senere, da jeg selv var 27 vendte Pennywise tilbage. 

I denne film er der gået 27 år siden vi sidst så de 7 venner fra “The Losers club” hvor de besejrede den onde klovn Pennywise. Alle vennerne er kommet videre, har fået succes og har mystisk nok glemt alt om deres barndom i Derry og alt det grusomme de blev udsat for. Kun Mike (Isaiah Mustafa) er blevet tilbage og kan huske det hele. Da børn begynder at forsvinde igen, indser Mike, at Pennywise er tilbage og han ringer derfor til hans gamle venner, for at få hjælp til besejre pennywise igen. Alle vennerne smider alt hvad de har i hænderne og tager afsted, undtagen Stan (Andy Bean), som ikke vil stå ansigt til ansigt med Pennywise igen og derfor vælger at tage sit eget liv. Resten af gruppen tager tilbage til Derry og tager endnu en gang kampen op mod det onde og denne gang vil de sørge for, at klovnen Pennywise aldrig vender tilbage igen.

Første del som udkom i 2017 er mere uhyggelig end del 2. Denne film kommer desværre til, at fremstå mere klam og ulækker en decideret uhyggelig. Man får en del chok i filmen, men det er næsten som om, at skaberne bag filmen har tænkt på, hvor ulækre de kan gøre de uhyggelige skabninger og det bliver næsten helt komisk og mister meget af det uhyggelige. Det synes jeg er ærgerligt, for det var det, der var med til at gøre første del så uhyggelig. Når det så er sagt vil jeg sige at det var nogle fede choks man får og effekterne er helt i topklasse. Filmen er bestemt ikke for sarte sjæle, da der også er mange barske scener, blandt andet hvor Pennywise næsten bider hovedet af en lille pige.

Selve handlingen og filmen er lidt rodet, der bliver brugt enormt meget tid på at følge hver karakter og flashback til deres barndom. Jeg synes sagtens man kunne have gjort filmen kortere og fokusere mere på gruppen og deres kamp, end hele den del af filmen hvor der kun bliver fokuseret på hver enkelt karakter som i første film. Vi ved allerede fra første film hvad de har med i bagagen fra deres barndom, men det bruger de rigtig meget unødvendig tid på i del 2 uden at man føler de følger det til dørs og man ser en reel karakerudvikling. Udover dette så vender karakteren Henry Bowers også tilbage, som man kunne have lavet en rigtig god historie med, men det kommer mere til at virke, som noget fra bogen man ville have med, men ikke har villet bruge så meget tid på, så hele hans historie bliver slet ikke fortalt og bliver lidt ligegyldigt for filmen. Det kunne ligesågodt have været undladt.

Skuespillet i denne film er sindssygt godt, både de voksne, men også børnene fra den første film, som spiller med i denne film, i scenerne med flashback. Det er helt vildt så godt man har castet de voksne skuespillere i denne film. Stort set alle ligner deres yngre jeg, især rollerne Stan, Eddie, Ben og Beverly. Det kunne lige så godt være børneskuespillerne 27 år efter. I del 2 er det primært de voksne vi følger og med det cast af skuespillere, kan det ikke komme som nogen overraskelse, at de leverer varen. Den eneste jeg havde det lidt svært med i denne film, er faktisk James McAvoy, da jeg synes det var svært at se ham i rollen som Bill og han ikke formår, at føre skuespillet videre fra sit yngre jeg (Jaeden Martell) som de andre voksne skuespillere gør med deres karakterer, udfra hvordan børnene spillede dem. Selve samspillet skuespillerne imellem gør de godt og skaber samme følelse af stærkt bånd og venskab, som børnene skaber i den første film. Bill Skarsgård spiller igen ligeså fantastisk som Pennywise, som i den første film. Han formår, at gøre karakteren rigtig uhyggelig med hans barnlige stemme og underspillede gys der lurer bag sminken, men så kommer frem og bliver virkelig uhyggeligt. Det skal også nævnes at forfatteren bag bogen, Stephen King, selv spiller en lille cameo i denne film som er ret sjov.

Jeg synes desværre, at der generelt er mange små ting man ser i filmen, som der ikke rigtig bliver brugt mere tid på og som virker ligegyldige. Eller nogen ting der ikke bliver brugt nok tid på, så de mister betydning for nogle vigtige ting for karakterne og deres udvikling. Filmen foregår i året 2016, men det får man ikke følelsen af, hverken af omgivelserne eller handlingen i filmen. Selvom de vender tilbage til Derry som var 27 år siden, så ligner det stadig sig selv og menneskerne opfører sig på samme måde. Der er en meget voldsom scene med hatecrime i starten, som er meget brutal og hård at se og det giver ikke så meget mening at denne er med i filmen, med mindre det skal vise, hvorfor en af karakterne har så svært ved at springe ud og er forelsket i en anden. Men dette bliver der heller ikke fulgt ordenligt op på, det virker så tyndt til sidst og vi skal godtage to forbogstaver ridset ind i noget træ, som svar på det man tænker. Dette er endnu en ting som man godt kunne have gjort meget ud af og så undlade nogen af de mange ligegyldige ting som er med i filmen. Det samme gør sig gældende med det trekantsdrama der er mellem Beverly, Ben og Bill.

Alt i alt synes jeg det var en fin film, men der var rigtig mange ting der kunne gøres bedre. Filmen skulle have været kortere og fokuseret mere på de relevante ting og en ordentlig meningsfuld karakterudvikling. Men uhyggelig film og fede effekter. Jeg giver derfor filmen 3 ud af 6 stjerner.