Atter en gang må jeg spørge mig selv, hvad handler denne film om? Hvilken historie vil den egentlig fortælle? Har filmen noget på hjertet, i så fald hvad? Er det, at en mors kærlighed til sit barn er større end nogen anden form for kærlighed? Hvordan bliver dette til et kamp mellem to verdner? Er Maleficent ond eller god? Hvem er Maleficent egentlig?

Aurora (Elle Fanning) lever et nok så sorgløst liv. Hun er forelsket i Prins Phillip (Harris Dickinson). Han frier til hende en dag. Hun siger ja. Nu er der glade dage. Dette bliver dog ikke ved. Maleficent (Angelina Jolie) og prinsens forældre har sine reservationer over for ægteskabet og deres forbindelse. Aurora og Maleficent bliver uenige. Prinsens forældre er ikke ovenud lykkelige på deres søns vegne. Vi forstår, noget er galt. Der er ingen fred og harmoni. Der er ingen balance. Der er optræk til ballade, som ikke er nogen overraskelse. Efter en middag på prinsens slot, hvor uenighederne får lys skue, er det tydeligt at Dronning Ingrith (Michelle Pfeiffer) har et horn i siden på alle andre end hendes egen slags. Maleficent opfører sig ganske ordenligt til en start. For Diaval (Sam Riley) er der, og han holder mere eller mindre styr på Maleficent. Det ender ikke fredeligt, som man kan regne ud. Under en kamp rammes Maleficent af jern. Hvilket er noget hun ikke kan tåle, siden hun er en fe. Hun ryger i vandet. Men en af hendes egen slags redder hende fra den sikre druknedød og tager hende med dertil, hvor hendes egne har forskanset sig for ikke at blive udryddet. Så er krigen i gang, og alle må kæmpe med, hvad de har.

Filmen er jo da uden diskussion flot lavet. Alt det arbejde der er lagt i filmens CGI er bemærkelsesværdigt. Der er kælet for mange detaljer, og det fungerer. Der er mange scener, som fremstår flotte og spektakulære. Væsner og naturen fremstår klart og flot. Det er kreativt og seværdig. Hvis man ser filmen for blot det, bliver man ganske godt underholdt.

Skuespillet er ikke så meget at komme efter. Der er ikke lange dybe monologer, der giver større eftertanke.  Aurora ser bedårende og fin ud. Lige som hun skal. Maleficent fungerer bedst for mig i det mere sort hvide. Samtidig kan jeg godt lide stemmeføringen, som Angelina Jolie præsterer især der i starten. Det fungerer for mig. Hun er flot og passer godt som Maleficent, der har overvældende megen kærlighed til sin menneskedatter. Samtidig balancerer hun som på en knivsæg. For hendes vrede er som en vulkan, der kan komme i udbrud. Dette kan ske utidigt, så at sige.

Filmen vil gerne være et eventyr. Det er den da også i den grad. Men skal den ikke også blot være ved det. Denne filmseer synes, at kampen der opstår, det er at skrue en tand for meget op. Actioneventyr, det kunne være er et godt ord til denne film. Bevares, det er flot, og jeg fulgte med filmen igennem. Dog er der i min optik andre lag, der kunne træde mere frem. Et mere dybdegående portræt af Maleficent og Auroras relation for eksempel. Igen er det valg, hvad man giver tid, plads og rum i en historie.

Filmen skal da også have nogle stjerner af mig. Når jeg tænker på det floromvundne – alt det overbroderede og det overlæssede – den overvældende musik, og alt andet som blev fortalt både i billeder, musik og historie, så ender jeg på altså på 4 stjerner. Det gør jeg, fordi jeg synes historien halter lidt med det ene og andet. Til tider bliver det lidt for pompøst for mig. Bevares, Diaval skal ikke glemmes, han er morsom og fik mig til at grine.  Det visuelle er flot, skarpt og eventyrligt. Filmen er stykke glimrende og fremragende  underholdning.