Menu Luk

» Striden imellem to kusiner og deres kongerier

Mary Queen of Scots – Anmeldt af Mille Lau

Anmeldelse:

Josie Rourke’s debut som filminstruktør er en meget mørk fortælling om striden imellem de to kongeriger, og om at blive overhovedet for både England og Scotland. De to kusiner forsøger at spille ud med den bedste hånd, men holder hele tiden esset på hånden i reserve. Der bliver forsøgt med bejlere, og interne intriger i hoffet for at få det rigtige udfald for den rigtige Dronning. Ligegyldigt hvilken historie eller skyggeside, så skal der hele tiden vælges, og valg har konsekvenser, for hvad er ærkefjendens næste træk for at kunne eneherske de to troner? 

Skuespillet og hovedrolleindehaverne er der ikke noget at sætte en finger på, begge dronninger Mary spillet af Saorse Ronan og Elizabeth spillet af Margot Robbie gør det suverænt. For samtidig med den bitre strid så har de faktisk også en fascination for den anden, og dennes livsbeslutninger. Begge er de ivrige efter at forene kongerigerne, men på deres egne vilkår, og uden at gå på kompromis. Manuskriptet er også meget fint, og det fungerer at det er skrevet i gammel stil, som derved bliver meget mere tro mod virkeligheden i 1500 tallet.

Vi får også illustreret fint hvordan overklassen holdt hunde som prestige dyr, slaver som undersåtter og hvordan man slog folk ihjel som var tiltrukket af sit eget køn. Alt dette er et led i fortællingen, og hvordan ønsket om at komme til tronen i begge riger bliver overskygget af de hændelser og valg de må tage på vejen.

Det bliver til mange ofre undervejs for at få lov til at blive på tronen, og da der til sidst ikke er mere at gøre så må man ofre sig helt for at det måske kan lykkes for den næste generation.

Det bliver på den ene side også en afspejling af hvordan England havde en Dronning som var mere mand end kvinde, og vidste at hun ikke kunne tillade sig de naturlige valg som kvinde, hvis hun ikke ville overlade tronen til en konge, for de fleste mænd ville ikke stå i skyggen af sin Dronning. Dette blev på den anden side Mary’s undergang, for hun valgte arvingen frem for alt.

Filmen er en fin fortælling med perspektivet fra begge sider, men helt klart spillet på følelserne hos Mary, og om andre vil det eller ej, så var hun Queen Mary of Scots. 

[TheChamp-FB-Comments]

Mary Queen of Scots

Instruktør: Josie Rourke

Medvirkende: Saoirse Ronan, Margot Robbie, Guy Rhys, Jack Lowden, Thom Petty

Genre: Biografi, Drama

Spilletid: 2t. 04 min.

Premiere: 14. marts 2019

Hvad synes du om filmen? 

[ratingwidget]

[Sassy_Social_Share] 

Trailer