Anmeldelse:

Når man hører navnet Sacha Baron Cohen, så tænker de fleste nok ”its very nice!!” som Borat ville sige det, men der er kommet nye boller på suppen for den engelske komiker, der startede sin karriere som Ali G på engelsk tv. Cohen har nemlig lagt de rablende vanvittige karakterer på hylden for at forsøge sig med mere seriøse roller. Han skulle jo som bekendt have portrætteret selveste Freddie Mercury i filmen om Queen, en rolle der desværre ikke blev til noget. Nu har komikeren givet sig i kast med rollen som Eli Cohen, en israelsk spion, der infiltrerede den syriske regering i midten af 60’erne.

The Spy, som kan ses på Netflix, er skabt af Gideon Raff, der har stor erfaring med at skabe succesfulde og nervepirrende spionserier, han står nemlig bag kæmpe hittet Homeland. Der er dog langt fra Homeland til The Spy, der starter ufatteligt langsomt ud. De to første afsnit går med at få etableret Eli Cohen undercover som den syriske rigmand Kamel Amin Thaabet, blandt andet med en grænsende til latterlig montage, hvor Cohen løber lidt slattent rundt på en bane i Israel. Der er dog mere at hente, når Cohen endelig rammer Damaskus og skal charmere sig ind på fjenden. Det er ikke kun her, at serien liver op, Sacha Baron Cohen viser ligeledes, at han kan mere end bare at se apatisk ud.

Det bliver specielt interessant, da Cohen møder Ma’azi, der er nevø til en højtstående generel i den syriske hær. Det er igennem dette forhold, at vi får de indre konflikter hos Cohen at se. Især forholdet til Cohens kone bliver sat på prøve, da fester og kvinder bliver en fast del af Cohens spil mod toppen af det syriske magthierarki. Man kommer dog aldrig virkelig ind under huden af Eli Cohen og hans motivation for at tilsidesætte sit eget liv for sit lands skyld.

Det helt storespørgsmål vil nok være om Sacha Baron Cohen har talentet til at tage springet fra komiker til seriøs skuespiller. Hans præstation i The Spy starter anonymt ud, men i takt med, at handlingen udvikler sig og Cohen får mere at arbejde med, så viser han, at der bestemt er talent til mere end ”bare” Borat og Ali G.