Anmeldelse:

Fra 2 år siden poppede en lille komedieserie ved navn GLOW op på Netflix, hvilket viste sig at være et frisk pust til en genre, der ofte synes fantasiforladt og gennemsyret af vanetænkning. Ikke specielt overraskende, når man ser på, hvem der står bag serien, producerne Carly Mensch og Liz Flahive, der blandt andet har serierne Weeds, Orange Is The New Black og Homeland på cv’et.

Denne gang står den dog ikke på potsælgende mødre i provinsen, en kvindelig CIA-agent på jagt efter terrorister eller et kvindefængsel i oprør. Fællesnævneren er dog stadig kvinder i forgrunden og ikke i baggrunden. I de to første sæsoner af GLOW fulgte vi en flok aspirerende skuespillere, der tog det eneste job, de kunne få – kvindelige wrestlere på en tredje eller fjerede rangs tv-kanal, som ingen ser. I denne sæson er holdet flyttet til intet mindre end Las Vegas for at optræde på et brunt hotel i bedste 80’er stil med overfyldte sjusser og pastelfarver i stride strømme. Som modvægt til ringen fuld af østrogen står Marc Maron, der på fremragende vis spiller den cokesniffende og altid ubehøvlede instruktør, Sam Sylvia. Hvis man ikke kender Marc Maron, så skylder man sig selv at høre hans podcast, WTF, hvor han blandt andre har interviewet selveste Barack Obama. Marc Maron er dog ikke ene om at spille røven ud af bukserne, også de to kvindelige hovedroller, Alison Brie og Betty Gilpin, bidrager med både humoristiske og dybsindige karakterer, der gør serien til mere end bare endnu en gennemsnitlig Netflix komedie.

Første halvdel af denne tredje sæson kommer lidt skræntende af sted med plotlinjer, der til tider føles banale og generiske. Man er som seer ofte i tvivl om, hvor serien vil hen med det hele, desværre ikke på den gode måde. Man præsenteres ligeledes for en spirende romance mellem Marc Maron og Alison Bries karakterer, der mest bare føles forceret og ligegyldig. Alt dette kan muligvis kan få folk til at bladre videre i Netflix’ uendelige univers af muligheder, det ville dog være en fejl. Anden halvdel tager nemlig fart og det føles som om, at serien begynder at tage sig selv alvorligt på trods af prædikatet som komedieserie. Overraskende nok tager serien samfundsrelevante og aktuelle problemstillinger som homoseksualitet, hate crimes og ligestilling i samfundet op på en forfriskende måde, hvor man ikke får skovlet pointerne ned i halsen.

Hvis man ikke har fået set GLOW endnu, så burde man bestemt give serien en chance, den byder på underfundig, sort og upassende humor og har, på trods af den langsommelige start, stadig noget et relevant budskab, udover spandexdragter og bandeord.