Anmeldelse

Den amerikanske instruktør Steven Soderbergh er nok bedst kendt heistfilmene ’Oceans 11, 12 og 13’. I sin nye film, ’The Laundromat’, bevæger han sig imidlertid væk fra dette og beskæftiger sig med forsikringssvindel og Panamaskandalen, samt hvilken indflydelse dette har på befolkningen og økonomien.

Efter at have haft verdenspræmiere på Venice Film Festival i september, er ’The Laundromat’ er nu tilgængelig på Netflix og når rollelisten tæller navne som Meryl Streep, Antonio Banderes og Gary Oldman, lader det til, at der er al mulig grund til at forvente en herlig film.

Efter en ferie med hendes ægtemand ender med en tragisk ulykke, begynder Ellen Martin (Meryl Streep) at undersøge sin forsikring og opdager derigennem at hun har været udsat for et svindelnummer. Et svindelnummer, som tilsyneladende er af globalt format.

I sit filmiske udtryk minder ’The Laundromat’ i høj grad om Adam McKays semidokumentariske ’The Big Short’ fra 2015 – desværre når den ikke den films niveau. Det er der en række grunde til.

En af grundene er overraskende nok skuespillet. Dette virker imidlertid helt bizart, når man tager højde for de involverede kræfter. 

Meryl Streep og Antonio Banderas virker stive og uengagerede, men worst-offender er Gary Oldman, som til denne film har tillagt sig en tysk accent – eller et forsøg på det. Det virker nærmest parodisk og fjollet.

Filmen knækker desuden under sin egen stil. Man springer konstant imellem handlingsforløb, hvilket bidrager til, at man ikke rigtig kommer under huden på nogen af karaktererne. Filmen bryder desuden den 4. væg ved flere lejligheder – desværre er det gjort klodset og virker distancerende fra historiens alvor. Den absolut værste scene er dog den sidste i filmen, som føles så prædikende, at det gør helt ondt. Når man har brugt en hel film på at distancere sig fra sit publikum, falder sådan en sekvens fuldstændig til jorden.

’The Laundromat’ forsøger at kaste lys over Panamaskandalen, men dens budskaber er leveret uden nuance eller finesse. Det ender med at føles som et toneløst og useriøst forfængelighedsprojekt fra Soderberghs side.

Dog kan man ikke tage noget fra filmens visuelle side, som er baseret på bevægelig kameraføring, hvor især nogle stilfulde longtakes er gudesmukke. Den er i sandhed blandt de flottest filmende film fra i år og jeg er ked af, jeg ikke får mulighed for at se den på det store lærred.

Enkelte skuespilspræstationer er også velfungerende. Især Nonso Anouzi er god og leverer filmens eneste grin med det bedst leverede ”F**k” jeg har set i år.

Alt i alt er ’The Laundromat’ en tynd, forsimplet og rodet omgang. Soderbergh forsøger at tackle et emne, som kræver større omhu end han viser her. Filmen bruger 90 minutter på ikke at tage emnet alvorligt, for så at slutte af med en prædiken, som er en præst værdig. 

Den er visuelt flot, men det er omtrent der min ros slutter. 

’The Laundromat’ får 2 stjerner og et kæmpe ”øv” herfra.